To medarbejdere fyret for at tale grimt til børn
Skjulte optagelser i et dokumentarprogram afslører ubehagelige forhold i to forskellige institutioner, og det har ført til fyring af to medarbejdere. Københavns Kommune beklager, men beklager samtidig måden dokumentarprogrammet er blev til på.

To medarbejdere på daginstitutioner i Københavns Kommune er for nylig blevet fyret, fordi de blandt andet har skældt ud og talt hårdt til de små børn, de er sat til passe.
Fyringerne af henholdsvis en uddannet pædagog og en medhjælper kommer som følge af et dokumentarprogram i TV 2, som vises i aften, og som med skjult kamera ifølge tv-stationen afslører "grænseoverskridende behandling af institutionsbørn". Optagelserne viser også medarbejdere, der fortæller forældre, at deres barn har haft en god dag i institutionen, selv om optagelserne viser, at barnet reelt har været meget ked af det. Det skriver Politiken.
Taler hårdt til barn
De skjulte kameraoptagelser er foretaget af en pædagoguddannet journalist fra produktionsselskabet Dokumentarkompagniet, som lod sig ansætte i to forskellige institutioner. I et klip, som TV 2 har lagt ud på Facebook, hører man et barn skrige på sin far, og en af de ansatte siger vredt: "Nej, far er på arbejde. Slut". Og da den lille pige vil have sin mor til at komme, lyder det tilsvarende hårdt: "Nej, mor er på arbejde. Slut". "Du skal tie stille nu", er den næste besked til det stærkt grædende barn efterfulgt af: "Du er en kæmpe egoist". Dokumentaren sendes tirsdag 28. maj kl. 20.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her