Sundhedsudgifter presser den kommunale velfærd
Kommunernes udgifter til sundhed er steget støt siden 2007. Men kommunernes samlede økonomiske ramme er ikke fulgt med, og lokalpolitikerne må derfor finde pengene på andre velfærdsområder.

Stigende sundhedsudgifter udhuler den kommunale velfærd. Det viser en ny analyse fra KL’s nyhedsbrev Momentum. Ifølge analysen er kommunernes årlige udgifter til sundhed steget fra 39,8 milliarder kroner i 2007 til 44,1 milliarder kroner i 2018. En stigning på 10,7 procent. I samme periode er de kommunale nettodriftsudgifter blot steget med 0,3 procent.
Kommunerne skal derfor i dag betale en større sundhedsregning ud af den samme pose penge, og det kan mærkes på de øvrige kommunale velfærdsområder, som daginstitutioner, skoler og fritidsfaciliteter.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her