Gå til hovedindhold
Børn
Skole

Esbjerg siger farvel til nationale test i folkeskolen

Forskere peger på, at der er fejl og usikkerhed i de nationale test i folkeskolen, og derfor har Børn & Familieudvalget sendt en ansøgning til Undervisningsministeriet og bedt om, at Esbjerg Kommune bliver fritaget for de nationale test for alle elever i folkeskolen.

Diana Mose Olsen Foto: Esbjerg Kommune
10. 09. 2019 - kl. 09:30
Tekst af Tom Ekeroth

Eleverne i Esbjerg Kommunes folkeskoler skal ikke længere gennemføre nationale test. I hvert fald ikke hvis det står til Børn & Familieudvalget, der har bedt Undervisningsministeriet om lov til at droppe de nationale test for alle elever. Baggrunden er nye undersøgelser fra forskere på Aarhus Universitet, som viser, at der er fejl og usikkerhed i de nationale test. Forskerne sætter derfor spørgsmålstegn ved, om målingerne i testene tegner et reelt billede af elevernes faglige niveau, og de anbefaler, at skolerne stopper med at bruge nationale test. Rapporten fra Aarhus Universitet har fået undervisningsministeren til at sende de nationale test til et eftersyn.

Hvis ministeriet godkender ansøgningen fra Esbjerg Kommune og giver dispensation fra Folkeskoleloven, betyder det, at eleverne fremover ikke længere skal gennemføre nationale test ti gange i løbet af deres skoletid. De nationale test ligger i 2. til 8. klasse fordelt i fagene dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, biologi, geografi og dansk som andetsprog.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her