Problematiske GDPR-regler bliver evalueret
Justitsministeriet vil foretage en evaluering af databeskyttelsesreglerne. De nuværende regler er en daglig udfordring for kommunerne. Derfor hilser KL evalueringen meget velkommen.

Det er positivt med en evaluering af GDPR, for der er klart plads til forbedringer. Sådan lyder reaktionen i KL på nyheden om, at GDPR skal ses grundigt efter i sømmene. Databeskyttelsesreglerne er en kilde til både frustration og øget administrativt besvær, når kommunerne hver dag skal efterleve databeskyttelsesreglerne, også kaldet GDPR. Det har Justitsministeriet nu fået øjnene op for og har derfor bebudet en national evaluering af GDPR.
– Kommunerne har en kæmpe opgave i forhold til at beskytte borgernes data, og den tager vi meget alvorligt, men vi har brug for, at man kaster et kritisk blik på de nuværende regler og implementeringen af dem. Faktum er, at der hver dag er kommunale opgaver, som bliver unødigt komplicerede – eller endda ikke bliver gennemført, fordi det simpelthen ikke kan lade sig gøre inden for de nuværende rammer, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg i en pressemeddelelse.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her