Regeringen: Jobcentre skal indhente 500.000 samtaler med ledige

Kravet om at indhente den halve millioner samtaler møder modstand hos kommunerne og formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup Larsen (S).

– Dette her er den helt oplagte cocktail til at få hele systemet til at brænde sammen. Fokus kommer til at være på at leve op til et lovkrav om et antal samtaler og ikke på at hjælpe bedst muligt, siger Thomas Kastrup-Larsen til Ritzau.

Beskæftigelseslovgivning giver ledige ret og pligt til at deltage i op til seks samtaler med jobcentrene i de første seks måneder af deres ledighed. De samtaler har været suspenderet, fordi de ikke kunne gennemføres fysisk, og først med den digitale genåbning kan gennemføres uden fysisk fremmøde. Med genåbningen vil suspenderingen af ret og pligt ophøre, og dermed tikker uret igen. Nedlukning bliver betragtet som en død periode, som ikke tæller med i de seks måneder, men er en person blevet ledig to måneder før nedlukningen af det offentlige Danmark, så er der efter genåbningen nu fire måneder til at gennemføre de manglende samtaler.

Omfanget af efterslæbet vurderer KL til at være omkring en halv million samtaler. Skønnet er baseret på, at kommunerne i hele 2019 afholdt 2,5 millioner samtaler. Nedlukningsperioden svarer til omtrent en femtedel af et år, og dermed når KL frem til, at der mangler omkring 500.000 samtaler.

– Det er kravet fra regeringen nu, at vi skal afholder alle de samtaler, der ikke er blevet afholdt. Samtidigt er der kommet 50.000 flere ledige. Den eneste årsag til, at de her samtaler skal afholdes, er, at ministeriet skal kunne følge med i statistikkerne over, om det enkelte jobcenter lever op til kravene, siger Thomas Kastrup-Larsen.

KL foreslår i stedet, at kommunerne resten af året får mulighed for at dispensere fra lovgivningens krav om samtaler til ledige. KL foreslår alternativt en delvis dispensation, hvor borgere, der er blevet ledige før eller under coronakrisen bliver undtaget proceskravene, mens borgere, der ikke er i risiko for langtidsledighed, kan blive tilbudt virtuelle gruppeforløb. De borgere, der bliver ledige efter genåbningen kan være omfattet af de normale krav.

Diskussion om efterslæbet er ny blevet en del af økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. Der følger nemlig ganske store omkostninger med at skulle indhente efterslæbet. Hver samtale varer 15 minutter og inkluderer 45 minutter forberedelse for jobcentret. Det vil sige, at efterslæbet udgør i omegnen af 500.000 timer.Dele af beskæftigelsesindsatsen har været suspenderet under coronakrisen. Det har blandt andet betydet, at jobcentrene ikke har kunnet afholde 500.000 lovpligtige samtaler med de ledige. Men det skal indhentes, står der i et udkast til et brev, der ledsager beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om den digitale genåbning af jobcentrene.

Kravet om at indhente den halve millioner samtaler møder modstand hos kommunerne og formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup Larsen (S).

– Dette her er den helt oplagte cocktail til at få hele systemet til at brænde sammen. Fokus kommer til at være på at leve op til et lovkrav om et antal samtaler og ikke på at hjælpe bedst muligt, siger Thomas Kastrup-Larsen til Ritzau.

Beskæftigelseslovgivning giver ledige ret og pligt til at deltage i op til seks samtaler med jobcentrene i de første seks måneder af deres ledighed. De samtaler har været suspenderet, fordi de ikke kunne gennemføres fysisk, og først med den digitale genåbning kan gennemføres uden fysisk fremmøde. Med genåbningen vil suspenderingen af ret og pligt ophøre, og dermed tikker uret igen. Nedlukning bliver betragtet som en død periode, som ikke tæller med i de seks måneder, men er en person blevet ledig to måneder før nedlukningen af det offentlige Danmark, så er der efter genåbningen nu fire måneder til at gennemføre de manglende samtaler.

Omfanget af efterslæbet vurderer KL til at være omkring en halv million samtaler. Skønnet er baseret på, at kommunerne i hele 2019 afholdt 2,5 millioner samtaler. Nedlukningsperioden svarer til omtrent en femtedel af et år, og dermed når KL frem til, at der mangler omkring 500.000 samtaler.

– Det er kravet fra regeringen nu, at vi skal afholder alle de samtaler, der ikke er blevet afholdt. Samtidigt er der kommet 50.000 flere ledige. Den eneste årsag til, at de her samtaler skal afholdes, er, at ministeriet skal kunne følge med i statistikkerne over, om det enkelte jobcenter lever op til kravene, siger Thomas Kastrup-Larsen.

KL foreslår i stedet, at kommunerne resten af året får mulighed for at dispensere fra lovgivningens krav om samtaler til ledige. KL foreslår alternativt en delvis dispensation, hvor borgere, der er blevet ledige før eller under coronakrisen bliver undtaget proceskravene, mens borgere, der ikke er i risiko for langtidsledighed, kan blive tilbudt virtuelle gruppeforløb. De borgere, der bliver ledige efter genåbningen kan være omfattet af de normale krav.

Diskussion om efterslæbet er ny blevet en del af økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. Der følger nemlig ganske store omkostninger med at skulle indhente efterslæbet. Hver samtale varer 15 minutter og inkluderer 45 minutter forberedelse for jobcentret. Det vil sige, at efterslæbet udgør i omegnen af 500.000 timer.