Åbner digital besøgstjeneste mod ensomhed
Faaborg-Midtfyn Kommune udruller ny digital besøgstjeneste til hele landet i samarbejde med blandt andre Røde Kors.

En ny digital besøgstjeneste har den seneste tid været afprøvet i Faaborg-Midtfyn Kommune, der nu sammen med den digitale platform Boblberg og Røde Kors udruller den digitale besøgstjeneste snaksammen.dk til hele landet. Det sker i en situation, hvor besøgsvennerne fra Røde Kors på grund af coronakrisen ikke kan aflægge deres sædvanlige fysiske besøg.
Et stort antal frivillige samtalevenner fra Røde Kors sidder klar på snaksammen.dk, hvor de vil være klar til at tage en snak på mobil, tablet eller computer. Snakken kan handle om hvad som helst og indeholde det gode grin og de bekymringer, man har. Tilbuddet er for alle, og siden er bygget op, så der er så få tekniske forhindringer som muligt. Samtalerne varer 15-60 minutter, og det er helt gratis. De frivillige samtalevenner er helt almindelige mennesker.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her