Fra konstitueret til direktør
Morten Møller Iversen bliver ny direktør for by- og kulturforvaltningen i Odense Kommune og opgraderer dermed sin titel fra konstitueret direktør.

Morten Møller Iversen har siden sommeren 2020 fungeret som konstitueret direktør for by- og kulturforvaltningen i Odense, efter Anne Velling fratrådte sin stilling for at blive kommunaldirektør i Mariagerfjord. Nu er rekrutteringsprocessen for stillingen overstået, og valget er faldet på Morten Møller Iversen som ny administrerende direktør for by- og kulturforvaltningen. I en pressemeddelelse fra kommunen fortæller han, at han glæder sig til at fortsætte Odenses gode udvikling.
– Først og fremmest glæder jeg mig til at fortsætte mit arbejde som direktør for by- og kulturforvaltningen. Det er en fantastisk forvaltning, som spænder bredt, og hvor blandt andet biologer, rengøringsassistenter, byplanlæggere, bibliotekarer, ingeniører og byggesagsbehandlere hver dag arbejder for at skabe det bedste fundament for vores velfærd og det bedste udgangspunkt for vores virksomheder. Jeg går ind til opgaven med stor ydmyghed, og jeg ser frem til at fortsætte Odenses gode udvikling i tæt samarbejde med borgere, virksomheder, politikere og medarbejdere, siger han.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her