Coronadispensation i beskæftigelsesindsatsen forlænget
Frem til årets udgang kan landets jobcentre fortsætte med at afholde digitale og telefoniske samtaler med ledige.

Året ud kan landets jobcentre og a-kasser holde samtaler med de ledige, uden at det behøver at foregå på kommunekontoret. Det står klart, efter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) netop har forlænget dispensationen, der giver mulighed for at holde telefoniske og digitale møder, indtil 31. december i år.
– Corona-virusset er desværre fortsat iblandt os, og vi skal hele tiden sikre, at vi gør, hvad vi kan for at holde den nede, både nationalt og lokalt. Her er de digitale samtaler en god mulighed for at undgå fysisk kontakt, men stadig hjælpe de ledige. Det bliver nu muligt året ud, og jeg er tilfreds med, at jobcentrene fortsat har fleksibiliteten og kan vurdere, hvornår det er en fordel med en digital samtale fremfor med et fysisk møde, siger Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her