Nyt parløb mellem ministerium og KL på handicapområdet
Der er en tillidskrise på det specialiserede socialområde, lyder det fra social- og ældreminister Astrid Krag (S). Derfor vil hun tage initiativ til et nyt partnerskab mellem ministeriet, KL, Danske Handicaporganisationer og Dansk Socialrådgiverforening med fokus på tillid og retssikkerhed på handicapområdet.

På et samråd om kommunernes hjælp til personer med handicap, som fandt sted torsdag, lancerede social- og ældreminister Astrid Krag (S) et nyt partnerskab på handicapområdet. Hun mener nemlig, der er en egentlig tillidskrise på handicapområdet, men det skal det nye partnerskab være med til at finde løsninger på.
– Det er helt afgørende, at vi taler sammen og skaber fælles fodfæste frem for, at vi graver grøfterne dybere. Vi skal ikke stå i hver vores ringhjørne og pege fingre. Det gør det ikke bedre for nogen. Vi skal i stedet sættes os ved samme bord og forpligte hinanden på at gøre det bedre for borgerne. Derfor vil jeg også som noget nyt tage initiativ til et nyt partnerskab med KL, Danske Handicaporganisationer og Dansk Socialrådgiverforening om tillid og retssikkerhed på handicapområdet. I partnerskabet kan vi få sat problemerne på dagsordenen, og vi kan fortsætte det gode arbejde, som Danske Handicaporganisationer og KL har igangsat med fælles fokus på borgerinddragelse, sagde Astrid Krag på samrådet.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her