Besparelser på konsulenter vil forslå som en skrædder i helvede
Finansminister Nicolai Wammen (S) peger igen på, at kommunerne kan spare på udgifter til konsulenter, men det er helt urealistisk, lyder det fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

Mens KL er mødt op med en treårsplan til omkring fem milliarder kroner for et løft af socialområdet til økonomiforhandlingerne med regeringen, har finansminister Nicolai Wammen (S) allerede skudt KL’s ønske til hjørne ved at kalde det ”uden for skiven”. Samtidig har Nicolai Wammen også åbnet døren for, at kommunerne endnu en gang skal spare på konsulentudgifter. Efter sættemødet i økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen sagde finansministeren til den fremmødte presse, at ”det kunne være rigtig fornuftigt, at vi også i kommunerne tager det næste skridt i forhold til at nedbringe udgifterne til eksterne konsulenter”.
Sidste år fik kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen også opdrag om at skulle spare på konsulenter. En milliard kroner om året skulle hentes på konsulenter. Men yderligere besparelser er urealistiske og vil slet ikke række til kommunernes behov, lyder opråbet nu fra Faaborg-Midtfyn Kommune.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her