Gå til hovedindhold
Kommunalvalg

Eks-borgmester stopper i politik

På trods af at det lykkedes Ole Bjørstorp, siddende borgmester i Ishøj, at få tre mandater med sin egen liste Ishøjlisten, vil han forlade politik og gå på pension.

Ole Bjørstorp. Foto: Ishøj Kommune
19. 11. 2021 - kl. 10:07
Tekst af Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Fra 1. januar hedder Ishøjs nye borgmester Merete Amdisen (S), og selvom den nuværende borgmester Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) opnåede valg, vil han ikke fortsætte i politik. Til Ekstra Bladet forklarer han, at han vil gå på pension.

Efter 22 år som borgmester vil han altså ikke fortsætte som menigt byrådsmedlem efter 1. januar. Sidste år forlod Ole Bjørstorp Socialdemokratiet, da han var blevet vraget som spidskandidat til fordel for Merete Amdisen. I stedet stiftede han sin egen lokalliste Ishøjlisten. Til Ekstra Bladet forklarer Ole Bjørstorp, at han nu har nået det, han ville, da hans mission var at få sit parti i byrådet. Derfor vil han gå på pension, når han stopper som borgmester den 31. december. antj@kl.dk

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her