Undersøgelse: Forsyningsdirektør brugte for mange penge på firmabiler
En advokatundersøgelse konkluderer nu, at den fyrede direktør i Hillerød Forsyning, Søren Støvring, handlede i strid med forsyningsselskabets retningslinjer for firmabiler.

Det kostede Hillerød Forsyning ekstra, at den nu fyrede forsyningsdirektør, Søren Støvring, handlede i strid med forsyningsselskabets retningslinjer for firmabiler. Det konkluderer en advokatundersøgelse foretaget af Kammeradvokaten nu, oplyser forsyningsselskabet i en pressemeddelelse.
Ifølge pressemeddelelsen kritiserer Kammeradvokaten den måde, Søren Støvring har brugt sine firmabiler, da han gentagne gange har leveret de leasede biler tilbage før tid, så der skulle betales ekstra, og at forsyningen i andre tilfælde har betalt for ekstraudstyr til bilerne. Det gjorde udgifterne til firmabiler højere end det, bestyrelsen havde godkendt. Bestyrelsen blev dog ikke informeret, og mangelfulde oplysninger til bestyrelsen er således også et kritikpunkt i advokatundersøgelsen.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her