Første erfaringer med a-kasseforsøg: KL-formand advarer mod at flytte opgaver
Den første årsrapport om a-kasseforsøget er nu blevet offentliggjort, og mens Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, resultaterne med tydelighed viser, at beskæftigelsesindsatsen kan gøres bedre, advarer formanden for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S), mod at flytte opgaver fra jobcentrene.

I 2020 har ni a-kasser som et forsøg overtaget kontakten og indsatsen overfor arbejdsløse forsikrede-ledige i opsigelsesperioden og de tre første måneders arbejdsløshed. Rambøll evaluerer løbende forsøget, og nu er den første årsrapport netop blevet udgivet.
Her fremgår det, at 68 procent af forsøgsdeltagerne samlet set er tilfredse med deres kontaktforløb. Det samme gør sig gældende for 58 procent af de øvrige dagpengemodtagere, som har fået hjælp i kommunernes jobcentre. 42 procent af forsøgsdeltagerne og 37 procent af ikke-forsøgsdeltagerne oplever, at de bliver præsenteret for stillingsopslag og jobåbninger, de kan søge nu og her. Dog er der stor variation på tværs af a-kasserne, hvor kun 20 procent af forsøgsdeltagerne i én a-kasse har den oplevelse, mens det samme gør sig gældende for 61 procent i en anden a-kasse.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her