Gæstedagplejer tiltalt for drab på etårig pige
En dagplejemor fra Herning er blevet tiltalt for at have dræbt en etårig pige, hun havde i gæstedagpleje i efteråret 2019.

Der forventes afsagt dom i sagen den 5. september. Foto: Colourbox
I dag indleder Retten i Herning sagen mod en 58-årig kvindelig dagplejer, der står tiltalt for at have dræbt en etårig pige. Det skriver TVMidtVest. Af anklageskriftet fremgår det, at kvinden i et tidsrum mellem klokken cirka 6.30 og cirka 15.15 den 28. november 2019 skulle have rusket pigen og givet hende flere slag i hovedet, så hun efterfølgende døde af sine kvæstelser. Den 58-årige kvinde blev sigtet i sagen i juni sidste år.
Den etårige pige var i gæstedagpleje hos den 58-årige kvinde, og ifølge TVMidtVest har Herning Kommune tidligere oplyst, at dagplejeren kom i virksomhedspraktik i en institution i løbet af 2020. Da kommunen i efteråret 2020 erfarede, at politiet havde genoptaget efterforskningen i sagen, blev kvinden flyttet til praktik på et kommunalt depot. Da kvinden blev sigtet og varetægtsfængslet, ophørte hendes ansættelse.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her