Ny Viden: Det gavner både medarbejdere og arbejdspladser, når chefen bor tæt på
Ny Viden handler denne uge om ledelse, arbejdsmarked og økonomi. Tips til forskning, rapporter og analyser modtages gerne på viden@kl.dk.

Chefens bopæl er ikke helt uden betydning. Foto: Colourbox
Det gavner både medarbejdere og arbejdspladser, når chefen bor tæt på
Når chefer bor i nærheden af deres arbejdsplads, er det både til gavn for medarbejdere og arbejdspladsen, viser et nyt, internationalt forskningsprojekt, der bygger på data fra Danmark. På virksomheder med såkaldte naboskabschefer – chefer der bor inden for 5 km af arbejdspladsen – er risikoen for påtaler fra Arbejdstilsynet 3,6 procentpoint mindre. Samtidig er både trivslen og produktiviteten højere. Medarbejderne føler sig mere involveret, og de vurderer arbejdsmiljøet bedre. Effekten er endnu større, hvis chefernes børn går på samme skole som medarbejdernes, konkluderer forskerne bag projektet, der blandt andet er tilknyttet Københavns Universitet. De har blandt andet analyseret rapporter fra Arbejdstilsynet og arbejdspladsvurderinger.
Dårlig sundhed påvirker unge, der er på vej på arbejdsmarkedet
Unge med lav fysisk eller mental sundhed har større sandsynlighed end andre unge for ikke at være i arbejde, i uddannelse eller have gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige. Det gælder også, selv om man kontrollerer for centrale baggrundsfaktorer, viser en ny undersøgelse, som forskningscentre Vive har lavet for Dansk Arbejdsgiverforening og fagforbundet Lederne.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her