Gå til hovedindhold
Byråd

”Klimaet fylder meget. Alt for meget”

Dårlig timing fik nærmest en helt ny definition, da Dansk Folkeparti i Varde i september endte med at være sat helt uden for årets budgetforhandlinger. Partiets ene mandat i byrådet, Julie Gottschalk, er netop hjemvendt fra en udsendelse til Letland, og hun oplever nu en klimaindsats, der har taget overhånd.

Foto: Varde Kommune

05. 12. 2022 - kl. 09:17
Tekst af Mads Dam Bendtsen, mdbe@kl.dk

En ting er at ende med ikke at være en del af en kommunes budgetforlig; noget andet er slet ikke at have chancen for at gøre sit mandat gyldigt i forhandlingerne.
Det oplevede Dansk Folkeparti i Varde, da årets budgetforhandlinger i september gik sin gang. Partiets ene mandat i byrådet, Julie Gottschalk, havde på det tidspunkt været udsendt til Letland i fire måneder som ansat i Forsvaret. Førstesuppleant Jeremy Bo Pedersen valgte om eftermiddagen den 6. september – samme dag som månedens byrådsmøde – at melde sig ud af Dansk Folkeparti, og da det var for sent at få endnu et punkt på byrådsmødets dagsorden for at få andensuppleanten sat ind, var Dansk Folkeparti uden politiker i byrådet under budgetseminaret ni dage senere.

Det var en situation, der var svær at sluge for Julie Gottschalk, der sad flere hundrede kilometer væk i byen Ādaži 20 kilometer fra hovedstaden Riga.
– Det kom som et chok. Jeg tænkte; ”hvad foregår der?”. Jeg var virkelig gal. Jeg har et ansvar over for borgerne, der har stemt på mig. Og det har jeg skullet give videre til Jeremy (Bo Pedersen, red.), så jeg bliver ked af det på vegne af borgerne over, at han pisser på det ansvar, siger Julie Gottschalk.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her