Gå til hovedindhold
Sundhed
Hjemmehjælp
Digitalisering

Robot holder styr på medicinen til borgerne

Fredensborg Kommune har udviklet en robot, som hver dag tjekker i journalsystemet, om alle borgere har fået den medicin, de skal have.

Foto: Colourbox

21. 12. 2022 - kl. 11:46
Tekst af Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Fredensborg Kommunes nye robot holder styr på, om borgerne får den medicin, de skal have. For den digitale robot tager det kun få sekunder at tjekke samtlige elektroniske journaler for, om alle borgere har fået den ordinerede medicin ved hjemmeplejens besøg det seneste døgn. Robotten sender derpå de lokale ledere en rapport, som viser, om alt er i orden, eller om der er mistanke om, at nogle borgere mangler at få deres medicin.

– Hvis rapporten viser, at en borger ikke har fået sin medicin, kan vi lynhurtigt undersøge, om alt er i orden, eller om der er sket fejl i dokumentationen. Robotten er med andre ord et super effektivt hjælpemiddel til at sikre kvalitet i hverdagen. Derudover sparer vi også en masse dyrebar tid, ligesom vi kan se, om der eventuelt også er brug for ekstra oplæring af medarbejdere for at få alle procedurer på plads. Vi må tænke i nye måder at løse plejeopgaven, men vi vil gøre det uden at gå på kompromis med omsorgen, og det er robotten her et godt eksempel på, siger Louise Mehnke (S), formand for social- og sundhedsudvalget i Fredensborg, i en pressemeddelelse.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her