Gå til hovedindhold
KL

Er KL’s topmøder i trit med samfundsudviklingen?

.

Spørgsmålet er, om tiden er løbet fra store konferencer som her børne- og ungetopmødet? Det mener et kommunalbestyrelsesmedlem. Foto: Simon Klein-Knudsen

24. 05. 2022 - kl. 09:55
Tekst af Admin User, umbraco@cabana.dk

Endnu et KL Topmøde er vinget af i form af Børn og Unge Topmødet, og det forløb også denne gang upåklageligt. Vigtige emner, indlæg af høj faglig kvalitet og smidig afvikling af programmet, hvilket i sig selv er imponerende med rundt regnet 1500 deltagere. Alligevel funderede jeg over formatet i bussen de fire timer hjem fra Aalborg til Assens og videre i bilen derfra til mit hjem. For er det nu nødvendigt at afholde topmøderne hvert år, og er det meningsfuldt, at alle 98 kommuners politiske udvalg og embedsfolk samles fysisk hver gang?

I vores kommune kan vi ikke forsvare økonomisk, at sende alle relevante medarbejdere og politikere afsted til Ålborg. Det er simpelthen for dyrt i form af deltagergebyr, transport, indkvartering og ikke mindst tid væk fra de daglige arbejdsopgaver i det civile liv og på rådhuset. At dømme efter emnet og de enkelte oplæg havde det ellers også været relevant for det af vores udvalg, der arbejder med socialområdet, og flere af vores administrative chefer at deltage. Under topmødet kunne jeg konstatere, at der stort set ingen dialog er omkring det faglige, og at indlæggene ses på storskærm, fordi de fleste af os er på samme lange afstand fra scenen som under en rockkoncert. Det sociale islæt, som vi værdsætter, består fortrinsvis i at hygge sig og udveksle gode løsningsforslag med kolleger fra samme kommune. Borde reserveres til frokosten og bordplanen til aftenarrangementet sørger KL for afspejler vores ønske om at have en hyggelig stund i en travl hverdag med vores nærmeste kolleger, hvoraf flere er nye her i starten af byrådsperioden. Således nød jeg en god middag med kolleger fra mit udvalg og vores administration. Eneste minus var det eksorbitante støjniveau fra cirka 1500 deltagere i højt humør. Ergo, sat på spidsen, drager vi fra alle kroge af Danmark til Nordjylland for at sidde sammen med vores kolleger fra hjemkommunen og se på en storskærm.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her