Gå til hovedindhold
KL
Forebyggelse
Sundhed

Aalborg vinder pris for arbejdet med unges trivsel

KL’s Forebyggelsespris går i år til Aalborg Kommune for deres partnerskab med ungdomsuddannelserne om at fremme unges sundhed og trivsel.

Aalborg Kommune modtog KL's Forebyggelsespris på Social- og Sundhedspolitisk Forum. Foto: Astrid Christine Jensen-Kanstrup

25. 05. 2022 - kl. 12:51
Tekst af Gitte Johansen, gij@kl.dk

KL’s Forebyggelsespris blev onsdag formiddag for tredje gang uddelt på KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum. I år løb Aalborg Kommune med prisen for sit unikke partnerskab med de 13 ungdomsuddannelser i kommunen. Partnerskabet er en tværgående indsats, hvor kommunen og uddannelserne i fællesskab skaber sundhedstilbud tæt på de unges hverdag.

– Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at Aalborg Kommune vinder prisen. Forebyggelsesprisen er med til at sætte fokus på det vigtige arbejde, der gøres i mange kommuner for at forebygge og forbedre sundhedstilstanden hos borgerne. Det er en kolossal vigtig opgave, at vi hele tiden prioriterer forebyggelsen, for ellers bliver opgaverne helt uløselige i behandlingsdelen, siger Jes Lunde (R), rådmand for Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune til Danske Kommuner.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her