Parter appellerer til, at et folketingsvalg ikke sætter en stopper for Sammen om skolen
Partnerskabet Sammen om skolen bør fortsætte efter et folketingsvalg, lyder det i en fælles appel fra parterne. I KL er udvalgsformand Thomas Gyldal Petersen (S) overbevist om, at den ro, partnerskabet har skabt, forplanter sig i landets skoler.

Foto: Herlev Kommune
Der er langt fra det konfliktfyldte og anspændte forhold, der var mellem KL og Danmarks Lærerforening i kølvandet på lærerkonflikten i 2013 til det gode samarbejde, de to organisationer har i dag. For to år siden nåede KL og Danmarks Lærerforening til enighed om en ny arbejdstidsaftale, hvilket blev den formelle afslutning på konflikten, og i dag er det gode samarbejde kun blev cementeret i form af partnerskabet Sammen om skolen, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lancerede sidste år. Men det er ikke kun lærerne og KL, der i Sammen om skolen finder fælles fodslag om folkeskolen. I partnerskabet er således også Skolelederforeningen, BUPL, Skole og Forældre, Børne- og Kulturchefforeningen og Danske Skoleelever med, og de håber alle på, at partnerskabet får lov at fortsætte efter et folketingsvalg. I et brev til børne- og undervisningsministeren og samtlige folketingsordførere på undervisningsområdet appellerer parterne til, at partnerskabet får lov at fortsætte efter et folketingsvalg.
– Det, at parterne er kommet tættere på hinanden, har haft den effekt, at partierne på Christiansborg er kommet tættere på hinanden i skolepolitikken, og det er blevet nemmere at træffe store, brede beslutninger om skolen, siger Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev og formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her