Ziegler-sygemelding giver rokeringer i KL
Michael Ziegler (K) har taget orlov fra både sit borgmesterhverv i Høje-Taastrup og sine poster i KL i omkring et halvt år, efter han har fået konstateret akut leukæmi. Det er nu på plads, hvem der midlertidigt skal overtage Michael Zieglers poster i KL.

Michael Ziegler (K). Foto: Høje-Taastrup Kommune
Det giver rokeringer i KL, at Høje-Taastrup-borgmester Michael Ziegler (K) har måtte tage orlov i omkring et halvt år, efter han har fået konstateret leukæmi. Michael Ziegler er nemlig både medlem af KL’s bestyrelse og ikke mindst formand for KL’s løn- og personaleudvalg, men de poster må altså varetages af andre, mens Michael Ziegler modtager behandling for sin sygdom.
Gert Jørgensen (K), der er borgmester i Sorø, træder ind i KL’s bestyrelse i Michael Zieglers fraværsperiode. Sofia Osmani (K), borgmester i Lyngby-Taarbæk og medlem af KL’s bestyrelse, træder ind i KL’s formandskab i fraværsperioden. Endelig bliver det Halsnæs-borgmester Steffen Jensen (S), der er næstformand i KL’s løn og personaleudvalg, som bliver fungerende formand i udvalget, mens Sofia Osmani bliver fungerende næstformand. Det oplyser KL.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her