Mindeord: Den kommunale samler og nestor er gået bort

Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om Thorkild Simonsens død. Han var om nogen Mr. KL. Han kunne samle kommunerne og kommunalpolitikerne på tværs af partier. Han var visionær og respekteret uden lige. Han tog ansvar for de svære beslutninger og kunne samtidig holde den brede opbakning.

Thorkild Simonsen var medlem af KL’s bestyrelse fra 1978 til 1997, og i den periode kørte han et tæt parløb som skiftevis formand og næstformand med Venstremanden Evan Jensen. Thorkild var formand for KL fra 1979 til 1982 og igen fra 1986 til 1992. Sammen skabte de to det KL, vi kender i dag: En organisation præget af konsensus, og som tager ansvar – også når beslutningerne er svære og upopulære. Og hvis ikke, vi kan blive enige, så lader vi sagen helt ligge. Det var dog ikke mange sager, der blev lagt til side. Hverken dengang eller i dag. Mange kalder KL for Kommunepartiet. Det rygmærke var Thorkild Simonsen i den grad grundlægger af.

Da Thorkild var formand, var der 273 kommuner. Det er derfor noget af en disciplin at samle alle under ét – men det formåede han. Thorkild skabte en kæmpe opbakning overalt, hvor han kom i medlemskredsen. Både blandt de store og de små. På landet og i byerne. I øst og vest, nord og syd. Thorkild var i stand til at tale med alle og samle alle om, hvad der var det bedste for kommunerne og mest ansvarlige for samfundet. Man kan ikke overvurdere, hvad det har betydet for kommunerne. Det gav respekt fra Christiansborg, det gav KL indflydelse, og det holdt kommunerne samlet og stærkere.

Selvom Thorkild officielt forlod kommunalpolitik i 1997 for at blive indenrigsminister i Nyrup-regeringen, har han aldrig helt sluppet taget. Hans sidste store fingeraftryk blev, da han i 2005 blev hentet ind fra sit otium for at hjælpe med at lave strukturreformen. Thorkild var en nestor for mange kommunalpolitikere og en god forligsmager. Det var brugbart, da 273 skulle blive til 98.

De seneste år har man også kunne møde Thorkild på gangene og i salen til KL’s topmøde, hvor han var en hyppig gæst. Han talte altid med alt og alle. Og han kendte alt og alle. Altid klar med en anekdote eller et politisk svirp med halen.

Vi vil gerne slutte af med en lille anekdote, som om noget viser Thorkilds samlende evne.

På et større politisk møde i Grenaa i 80’erne med Thorkild Simonsen på talerstolen var der engang følgende hviskende ordveksling på bagerste række mellem to kommunalpolitikere fra Fremskridtspartiet og SF:

”Det er overraskende med Thorkild”, sagde fremskridtsmanden. ”Han er socialdemokrat, men jeg er næsten altid enig med ham.” Hvortil SF’eren replicerede: ”Ja, det er underligt, sådan har jeg det også.”

Æret være Thorkilds minde.