Erfaringer fra sabbatår skræmmer unge fra at søge velfærdsjobs
En ny undersøgelse viser, at unges erfaringer med jobs i velfærdssektoren i deres sabbatår afholder dem fra at uddanne sig til samme type jobs efterfølgende. Det er stærkt bekymrende, mener både FOA og BUPL.
Ud af de cirka 60.000 unge, der sidste år blev optaget på en videregående uddannelse, havde 42 procent af dem arbejdet som lærervikar, pædagogmedhjælper eller i ældreplejen, i hele eller dele af deres sabbatår. Joberfaringen har dog givet de unge blandede oplevelser med velfærdssektoren, og ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA afskrækker det knap halvdelen af de unge fra at uddanne sig til jobs på velfærdsområderne.
Billedet er overordnet det samme både inden for folkeskoleområdet, dagtilbudsområdet og ældreplejen, men undersøgelsen peger dog på, at unge med vikarjob i ældreplejen, har haft de dårligste oplevelser. Her er det nemlig 49 procent, der svarer, at deres joberfaring har afholdt dem fra læse videre og for eksempel tage en sosu-uddannelse. Inden for lærer- og pædagogfaget er det henholdsvis 47 procent og 45 procent.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her