Regeringen lægger op til at genindføre uddannelsesløft
Regeringen vil genindføre retten til at opkvalificere sig på 110 procent dagpengesats inden for brancher med mangel på arbejdskraft. Der er lagt op til, at retten skal genindføres fra den 1. juli.
Regeringen vil igen gøre det økonomisk attraktivt at give dagpengemodtagere ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft. Der lægges således op til, at man fra den 1. juli skal kunne modtage 110 procent af sin hidtidige dagpengesats, hvis man er over 30 år og er ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Ordningen har tidligere været gældende fra august 2020 til 31. december sidste år. Mens retten var gældende, begyndte cirka 2.800 ledige et uddannelsesforløb. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere vist, at omkring hver tredje af de ledige, der begyndte på en uddannelse, startede på en social- og sundhedsuddannelse. På andenpladsen blandt de valgte uddannelser var i 2020 og 2021 industrioperatøruddannelsen.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her