Botilbud garanterer større medicinsikkerhed for beboere
I 10 af landets kommuner er der skabt gode resultater med medicinsikre botilbud, og antallet af medicinfejl er reduceret. Det er sket gennem tværfagligt samarbejde, systematiske arbejdsgange og styrket viden inden for medicinhåndtering. Aktørerne bag projektet håber på, at resultaterne vil inspirere andre kommuner til gøre det samme.
Projektet Medicinsikre botilbud kan efter et toårigt forløb – i perioden 2020-2022 – kaldes for en succes. Der er begået færre fejl i forbindelse med medicinhåndteringen, og det tværgående samarbejde mellem pædagogisk og sundsfagligt personale står styrket efter projektets udgang.
Det er vigtigt, da medicin og medicinhåndtering på botilbud hører til et af de største risikoområder inden for patientsikkerhed. Det kan konkluderes ud fra en tilsynsrapport, som Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget. Botilbud er kendetegnet ved at have flere forskellige faggrupper ansat, og ofte kan ufaglært sundhedspersonale have opgaver inden for det sundhedsfaglige område, der blandt andet dækker over medicinhåndtering. Samtidig har borgere på botilbud i gennemsnit et højere forbrug af lægemidler end den øvrige befolkning, og det er ikke usandsynligt, at borgerne på botilbud lider af psykiske og fysiske sygdomme på samme tid.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her