Da slagteri lukkede 800 arbejdspladser, rykkede kommune sammen om de ledige
Frederikshavn Kommunes jobcenter fik travlt, da Danish Crown i foråret lukkede sit slagteri i Sæby og dermed nedlagde 800 arbejdspladser. Efter jobmesser, individuelle samtaler og kontakt med kommunens øvrige virksomheder er over halvdelen af de afskedigede igen i beskæftigelse.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det kom som et chok, da Danish Crown i midten af april fortalte, at slagteriet i Sæby skulle lukke hen over sommeren. Det betød farvel til 800 lokale arbejdspladser for Frederikshavn Kommune, og borgmester Birgit S. Hansen (S) tøvede ikke med at kalde slagterilukningen for en ”katastrofe”.
Virkeligheden var, at omkring 800 ansatte fik at vide, at de om få uger ikke længere ville have et job. Og det fik hurtigt Frederikshavn Kommune til at sætte ind. En styregruppe bestående af direktionen og borgmesteren blev nedsat, og sideløbende etablerede kommunen også en taskforce, som udover Frederikshavns borgmester, kommunaldirektør og direktør med ansvar for jobcentret Rikke Albrektsen talte repræsentanter fra lokale virksomheder samt det lokale erhvervshus og turismeerhvervet.
– Vi skulle mobilisere os og finde ud af, hvordan vi kunne absorbere de medarbejdere, der stod med udsigt til at miste deres arbejdsplads. Vi skulle ved fælles hjælp få kanaliseret medarbejderne over i andre jobs og bruge vores fælles netværk til at få det til at lykkes, fortæller Rikke Albrektsen.
Ifølge direktøren var der ikke på noget tidspunkt tvivl om, at kommunen skulle gøre noget ekstraordinært i den ekstraordinære situation, og kommunen sendte en af de første dage efter meddelelsen om lukningen en afdelingsleder fra jobcentret ud på Danish Crown for at tale med virksomheden om, hvordan kommunen kunne hjælpe med at bringe de snart afskedigede medarbejdere godt videre.
– Det betyder selvfølgelig noget, når en stor arbejdsplads lukker. Det udgør et tab for et lokalsamfund og for de familier, som arbejder der og har arbejdet der i flere generationer. Derfor var det også vigtigt for kommunen som helhed, at vi signalerede, at vi stod sammen. Alle vidste, at det her var noget, vi var nødt til at samarbejde om, og vi har kun oplevet, at både Danish Crown, andre virksomheder og fagbevægelsen har arbejdet med, siger Rikke Albrektsen.
Over halvdelen i beskæftigelse
Blandt de 800 medarbejdere, der stod til at miste deres jobs, boede halvdelen i Frederikshavn. Herudover boede de fleste i Aalborg, Brønderslev og Hjørring kommuner, som Frederikshavn derfor også tog initiativ til at samarbejde med. Derudover arrangerede kommunen i samarbejde med Danish Crown en jobmesse i et stort telt på parkeringspladsen foran slagteriet samt en uddannelsesmesse.
– Vi fik meget positiv respons på de messer, og der var flere, der syntes, det var helt overvældende, at der faktisk var nogle muligheder for dem, og at virksomhederne stillede op for at vise, hvordan de kunne komme videre. Det er svært, når man står til at miste sit job og skal orientere sig på ny, så det betød meget for dem, at de kunne se nogle muligheder, siger Rikke Albrektsen.
Frederikshavn Kommune holdt også individuelle samtaler med cirka 350 ledige om, hvad fremtiden kunne byde på dem. Samtidig oprettede kommunen en indgang til virksomhedsservice, hvor virksomhederne kunne henvende sig, hvis de havde jobåbninger.
Da slagteriet lukkede i sommeren, stod 418 mennesker bosat i Frederikshavn Kommune uden job som direkte konsekvens af nedlæggelsen af slagteriet i Sæby. I dag er over halvdelen igen i beskæftigelse.
Forventninger til kommunen
I et nyt udspil til fremtidens beskæftigelsesindsats pointerer KL, at det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen fortsat er kommunalt forankret. Og det er Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen ovenpå sommerens begivenheder heller ikke i tvivl om.
– Det vi gjorde, og det, en kommune kan, er at indtage en koordinerende rolle i sådan en situation. Det er desværre ikke første gang, vi oplever masseafskedigelser som disse, og det er næsten trist at konstatere, at vi har en manual i skuffen, men det har vi, fordi det er meget vigtigt at sætte ind hurtigt, og at kommunen tager koordineringen på sig. Det er kommunen, der har kontakten til virksomhederne, til fagbevægelsen, til a-kasserne, og det er kommunen, der kan binde de led sammen, siger Birgit S. Hansen og tilføjer, at det også forventes, at kommunen i sådan en situation træder i karakter.
– Der bliver kigget på kommunen. Virksomhederne har travlt med at drive virksomhed, fagbevægelsen og a-kasserne har også travlt, og så er der kommunen tilbage, som kender alle, og som kan kalde ind og sige: Denne her tager vi gerne på os. Og vi er også rigtig gode til det, for vi kender alle. Vi kan ikke forvente, at den virksomhed, der skal lukke, har kontakt til de andre virksomheder om fremtiden for deres medarbejdere.
John Karlsson (S), der er formand for Frederikshavns arbejdsmarkedsudvalg, mener også, at kommunens gode lokale kendskab spiller en vigtig rolle.
– Det er klart, at når der sker noget, som der skete i Sæby, så sender det chokbølger gennem kommunen. Og så er det nødvendigt at dreje på alle håndtag. Vi kan noget med vores kendskab, fordi vi hurtigt kan få sat alle arbejdsmarkedets parter i gang. Det var jobcentret, der øjeblikkeligt gik ind og stod sammen om denne her opgave. Vi kunne ikke have gjort det uden dem, det ved jeg.
Han mener også, det er vigtigt, at kommunen er synligt til stede, når en så stor arbejdsplads bliver nedlagt.
– Det har store både menneskelige og økonomiske konsekvenser. Og det har det for hele kommunen. Derfor er det vigtigt, at vi får synliggjort, at vi arbejder hurtigt og gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe de mennesker, der bliver ramt.
Men det er ikke kun vigtigt for kommunen og de involverede. Det bliver også forventet af lokalsamfundet, siger Birgit S. Hansen.
– Der er absolut en forventning, og vi ser hurtigt, at lokalsamfundet spørger: Hvad gør kommunen? Og det gør de, fordi det jo ikke kun er de 800, der er blevet afskediget, der bliver ramt. Det er også den murer eller smed, som gik til hånde der, eller de butikker, de medarbejdere plejede at handle i. Der kigger man altså på kommunen og spørger: Hvad søren gør vi?, siger Birgit S. Hansen og fortsætter:
– Det er noget, vi både er stolte af og kan føle lidt som et åg engang i mellem, for der er store forventninger til en kommune, når der sker en krise. Men det bekræfter os kun i, at vi er rigtig tæt på borgerne og har stor betydning.