Det nære sundhedsvæsen prioriteres ikke tilstrækkeligt, mener borgmestre
Sundhedsopgaver glider fra det specialiserede til det nære sundhedsvæsen, hvor der ikke er tilstrækkelig økonomi til at løse opgaven. Der er brug for, at regeringen prioriterer det nære, og at parterne samarbejder, lyder det fra en række borgmestre.
Regeringen har ikke prioriteret tilstrækkelig økonomi til det nære sundhedsvæsen. Sådan svarer 82 procent af borgmestrene i Danske Kommuners spørgeskemaundersøgelse, mens de resterende 18 procent svarer ”hverken eller”.
– Kommunerne kan ikke blive ved med at betale, og ligningen går simpelthen ikke op. Problemet er, at det nære sundhedsvæsen er borgernes indgang. Har borgerne et problem, går de til kommunen, og de forventer, det er kommunen, der løser problemerne. Men hvis vi skal lykkes, kræver det, at man fra Christiansborg prioriterer det nære sundhedsvæsen, lyder det fra Britt Jensen (S), borgmester i Rødovre Kommune, der savner flere midler til det nære sundhedsvæsen.
Over de seneste 16 år er sygehusbudgetterne da også steget med 24,2 milliarder kroner, mens sundhedsbudgetterne i kommunerne kun er steget 1,8 milliarder kroner, viser tal fra KL
Britt Jensen mener, det volder problemer, når kommunerne – den nære indgang til sundhedsvæsenet – ikke i nært samme omfang som det specialiserede sundhedsvæsen får tilført penge. For samtidig sker der en opgaveglidning fra sygehus til kommune.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her