Middelfart vil tidoble vedvarende energiproduktion
Fra 50.000 til 500.000 MWh grøn strøm om året. Det er målet med Middelfart Kommunes nye aftale om vedvarende energi, der skal sikre, at kommunen i 2030 kan dække sit samlede energiforbrug med grøn energi produceret lokalt.
Der bliver sat fart på den grønne omstilling i Middelfart Kommune. Her er et flertal bestående af Socialdemokratiet, Konservative, SF og Dansk Folkeparti blevet enige om, at kommunen i 2030 skal producere al den strøm, den selv bruger. Og strømmen skal være grøn.
– Enhver handling til gavn for det globale klima sker konkret og lokalt. Vi kender alle sammen de store udfordringer, og det er altid nemt at sige, at det er noget, nogle andre skal tage sig af. Men vi har som kommune et ansvar for de ting, der sker her hos os, og det ansvar tager vi på os nu. Det er en meget omfattende plan, og det er det mest omfattende politiske stykke arbejde, jeg har været med til, lyder det fra borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) om aftalen.
Aftalen betyder, at kommunen – der i dag producerer cirka 50.000 MWh grøn strøm om året – i 2030 skal producere ti gange så meget. Kommunen bruger i dag 250.000 MWh strøm om året, men det forventes at blive fordoblet i 2030, fordi samfundet bliver stadig mere elektrificeret.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her