Nordfyn indfører obligatorisk erhvervspraktik
Nordfyns Kommune vil fra næste skoleår indføre obligatorisk erhvervspraktik for alle elever i udskolingen. Udvalgsformand tror på, at det vil modvirke den skævvridning blandt eleverne, der i dag præger erhvervspraktikken.
Regeringen vil med aftalen om en ny folkeskole, som et flertal i Folketinget er blevet enige om i marts, lave obligatorisk erhvervspraktik fra skoleåret 2025/26.
I Nordfyns Kommune vil man allerede nu tage et skridt fremad, og børne- og ungeudvalget har derfor besluttet, at det fra næste skoleår skal være obligatorisk for udskolingselever at komme i erhvervspraktik.
– Vi er en kommune, hvor 35 procent af de unge tager en erhvervsuddannelse, så det er ikke fordi, vi vil have flere den vej. Men vi vil have flere unge, der kan kvalificere deres valg og muligheder ind i arbejdslivet. Vi kan også se, at de unge, der kommer ud, får nogle succesoplevelser, som de ikke får i skolelivet. Det kan noget at komme ud og se et fag folde sig ud, og det kan give skulderklap, særligt i de her år med sårbare unge, der har faldende tiltro til egne evner, fortæller børne- og ungeudvalgsformand Kasper Solberg (S).
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her