Nyt forslag: Lægen skal flytte ind i boligblokken
Der er stort potentiale i at tænke boligpolitik og sundhedspolitik sammen, mener KL og BL – Danmarks Almene Boliger, der i nyt udspil foreslår at bruge almene boligområder til at styrke den nære sundhedsindsats.
Der er langt fra beboerne i de omkring 400 boliger i Asagården i Holstebro til supersygehuset i Gødstrup. Der er helt nøjagtigt lige over 40 kilometer, men har man ikke bil, virker der meget længere.
– Den mentale afstand til det nye sygehus er enorm, for der er ikke så mange af beboerne, der har biler, siger Bendix Jensen, forretningsfører for Boligselskabet Holstebro og ansat i Lejerbo.
Det er boligselskabet, der står for driften af Asagården, som ligger midt i boligområdet Trekanten. Her bor i alt knap 4.000 mennesker, men Asagården er det mest belastede område, som slår ud på alle de parametre, der kan sende et boligområde direkte på den såkaldte ghettoliste. Men med en boligsocial helhedsplan, tryghedsskabende tiltag og aktiviteter med frivillige kæmper boligselskabet og Holstebro Kommune for området og de 18 boligblokke.
Og boligselskabet og kommunen drømmer om at kunne gøre endnu mere for beboerne. En pæn del af boligerne i Asagården står nemlig tomme, og det vil man gerne udnytte til at flytte sundhedstilbud helt ind i de gule murstensbygninger og tæt på beboerne.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her