Christiansborg tager varmt imod kommunalt sundhedsforslag
Flere ordførere er begejstrede for KL og BL – Danmarks Almene Boligers udspil, der blandt andet vil gøre sundhedstilbud til en del af almene boligområder. Det er helt rigtigt set, lyder det fra flere.
Den nære sundhed skal placeres helt tæt på borgernes hverdag, og blandt andet skal tomme lejemål i almene boligområder kunne bruges til sundhedstilbud. Sådan lød et af forslagene fra KL og BL – Danmarks Almene Boliger i et udspil i sidste uge. Organisationerne peger på, at boligområder kan danne ramme om for eksempel læge-, tandlæge- og fysioterapeutklinikker, ligesom de 5.000 ejendomsfunktionærer, der er i daglig kontakt med tusindvis af beboere, bør bruges langt mere aktivt i sundhedsindsatsen.
Og forslagene vækker begejstring på Christiansborg.
– Det er et spændende, spændende bidrag, som jeg er meget positiv overfor, siger Nanna Gotfredsen (M), boligordfører.
Også Thomas Monberg, boligordfører for Socialdemokratiet, er positivt stemt overfor udspillet. Han mener, det kan gavne de almene boligområder.
– De almene boligområder ligger rundt omkring i de større byer, og får vi flere sundhedstilbud tænkt ind, kan det også være med til at få flere mennesker fra de omkringliggende områder ind i de almene boligområder. Det er i forvejen en stor del af parallelsamfundsstrategien, og jeg tror virkelig, at det her kan bidrage til, at vi får afmystificeret og afstigmatiseret områderne. Det vil kun være godt, hvis de almene boligområder åbnes mere op, siger han.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her