KL vil have ændret miljøskadelov efter milliondyr forureningssag
Jordskred ved Randers, der har kostet kommunen 254 millioner kroner indtil videre, får KL til at pege på et hul i miljøskadeloven.
Det er en yderst bekostelig omgang for Randers Kommune at rydde op efter det enorme jordskred ved virksomheden Nordic Waste.
254 millioner kroner har det hidtil kostet. Det oplyser borgmester Torben Hansen (S) på et pressemøde onsdag.
– Vi er i en vanskelig økonomisk situation. Skåret ind til benet: Vi har brug for hjælp, siger han.
Det er endnu uvist, hvor stor regningen ender med at blive, men kommunen regner med, at det bliver mellem 468 og 663,4 millioner kroner. Dermed vil kommunen mangle mellem 274 og 469 millioner kroner i budgettet, fortæller kommunaldirektør i Randers Jesper Kaas-Schmidt.
– Prognosen viser, at kommunens kassebeholdning forventes alt andet lige at blive opbrugt et sted mellem medio 2026 og starten af 2028, siger han.
Et kæmpe hul i lovgivningen
Hidtil har staten postet 200 millioner kroner i oprydningsarbejdet, men i sidste uge meldte miljøminister Magnus Heunicke (S) ud, at han ikke regner med at sende flere penge Randers’ vej.
Hele sagen får KL til at slå på tromme for, at miljøskadeloven skal laves om. For sagen har åbenbaret et hul, som der er behov for at få lukket. Ellers kan miljøbehandlingsvirksomheder og større depoter af for eksempel olie, kemikalier og affald få svært ved at finde en kommune at slå sig ned i, mener Birgit S. Hansen (S), formand for KL’s klima- og miljøudvalg.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her