Partiformand vil have råderummet opdateret inden økonomiforhandlingerne
Inden længe skal kommunerne og regeringen forhandle en ny økonomiaftale på plads, men finansministeriet har ikke lavet en opdateret opgørelse af det økonomiske råderum. Det kan gøre forhandlingssituationen svær. Derfor tog Pia Olsen Dyhr (SF) råderummet med på talerstolen til spørgetime med statsministeren.
Snart skal kommunerne og regeringen forhandle næste års økonomiaftale på plads, men hvad er der egentlig at forhandle om? Det går godt for dansk økonomi, men hvor godt ved ingen med sikkerhed.
Det økonomiske råderum er nemlig ikke blevet opdateret.
Det fik Pia Olsen Dyhr (SF) på talerstolen, da der tirsdag var udvidet spørgetime med statsminister Mette Frederiksen (S).
– Hvornår regner regeringen med at komme med de tal? De tal er ret vigtige i forhold til både regionsaftaler og økonomiaftalen, som er der, hvor danskerne møder velfærden. Det er vores sundhedsvæsen, vores ældrepleje, børneområdet og folkeskolen. Det er der, hvor vi kan løfte velfærden for borgerne, hvis vi har et større råderum. Men det forudsætter, at vi kender tallene, lød det fra Pia Olsen Dyhr.
– Jeg går selvfølgelig ud fra, at finansministeren offentliggør de bevægelser, der er i dansk økonomi, som reglerne tilsiger det. Og det er rigtigt, at det går godt i dansk økonomi. Vi har en meget, meget høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. Vi har grundlæggende en bundsolid dansk økonomi, svarede statsministeren.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her