Gå til hovedindhold
Klima
Miljø
Grøn Trepart

Ny pulje skal sætte skub i udtagning af lavbundsjorde

Udtagningen går ikke hurtig nok, lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke. Nu åbner ministeriet en ny pulje, der skal lette kommunernes muligheder for at gennemføre lavbundsprojekter. Flere kommuner har allerede haft stort succes med at inddrage landmændene på et tidligt stadie i processen.

Foto: Colourbox

26. 04. 2024 - kl. 15:15
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

I februar kaldte Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, på et højere tempo i udtagningen af lavbundsjorder.

– Der skal tempo på lavbundsindsatsen, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling af landbruget. Vi er heldigvis godt på vej med omkring 50.000 hektar lavbundsprojekter i proces. Men der er behov for, at vi kommer et gear højere op, så vi stadig når i mål, lød det i en pressemeddelelse.

Nu kommer samme opfordring fra Miljøministeriet, der også åbner for en pulje, der skal understøtte temposkiftet ved at styrke kommunernes koordinerende og opsøgende indsats i forbindelse med udtagningsprocessen.

Puljens 32,8 millioner kroner er særligt tiltænkt projekter i områder, hvor der er store kulstofrige lavbundsjorde og et stort kvælstofindsatsbehov, lyder det i en pressemeddelelse.

– Det vigtigste middel til at forhindre udledning af næringsstoffer til havmiljøet er at tage landbrugsjord ud af produktion. Men det går ikke hurtigt nok. Vores ekspertgruppe peger blandt andet på sagsbehandlingstiden, som en af forhindringerne. Derfor har vi netop åbnet en pulje på 32,8 mio. kr., der skal løfte kommunernes indsats for at hjælpe de landmænd, der er klar til at give noget af deres landbrugsjord tilbage til naturen. Vi skal gøre det lettere at gennemføre lavbundsprojekter, og her spiller kommunerne en central rolle, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her