Travlhed får Kolding til at droppe nye VE-projekter
Medarbejderne, der sidder med vedvarende energianlæg i Kolding Kommune, har rigeligt at se til. Derfor lukker kommunen nu for nye projekter frem til 2026. ”Så smøger vi ærmerne op igen,” siger udvalgsformand Jørn Chemnitz (SF).
– Vi bremser ikke, men vi pauser.
Sådan lyder det fra Jørn Chemnitz (SF), formand for Kolding Kommunes natur-, miljø- og klimaudvalg.
Kolding Kommune har i dag to projekter under etablering og yderligere fem projekter i proces, men nu har kommunen besluttet ikke at tage flere vedvarende energiprojekter ind før 2026 på grund af et stort ressourcemæssigt forbrug blandt medarbejderne. De har simpelthen for travlt.
– Nu kører vi bare vores projekter godt i land, og så sørger vi for, at vi får næsen over vand igen, inden vi kører videre med nye projekter. Vores medarbejdere har bedt os om lige at lade dem trække vejret lidt. Vi har pt. omkring 1000 hektar solceller, der enten er under bearbejdning eller under opførelse. Det er temmelig omfattende, også fordi vi har en særlig og lidt udvidet model, Kolding-modellen, med tidlig borgerinddragelse, hvor vi også prøver at få lidt ekstra tilbage til lokalsamfundet. Vi giver den en ekstra skalle i planlægningen, og det komplicerer det lidt.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her