Chromebooksagen er løst, men der er brug for yderligere afklaring, mener KL
Kommunerne lever nu op til reglerne for videregivelse af skoleelevers personoplysninger til Google. Chromebook-sagen, der har verseret i årevis, er slut, men der er behov for, at regeringen vender blikket mod de andre velfærdsområder, der risikerer at ende i lignende problemstillinger, lyder det fra KL.
Fra den 1. august vil de 52 kommuner, der bruger Google Workspace i skolerne, ikke længere videregive personoplysninger til Google, de ikke har hjemmel til.
Dermed er risikoen for sorte skærme afblæst, og den efterhånden fem år gamle Chromebook-sag, der tog sin begyndelse i 2019, er afsluttet.
I hvert fald for skolernes vedkommende. Men sagen handler om mere og andet end bare skolerne, mener KL, der savner en grundig gennemgang af reglerne på de øvrige velfærdsområder, der risikerer at komme i samme klemme som skolerne.
– Det har taget næsten to år at nå frem til en konklusion i Chromebook-sagen, fordi man er inde og fortolke både på folkeskoleloven og på, hvordan den spiller sammen med reglerne i GDPR om videregivelse af personoplysninger. Det er en større juridisk øvelse, men kigger vi på ældreområdet eller beskæftigelsesområdet, ser reglerne anderledes ud igen. Derfor ville det være rart, hvis der kom nogle letforståelige regler for, hvordan det skal se ud på de forskellige velfærdsområder, siger KL’s direktør for digitalisering og sundhed, Christian Harsløf.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her