Gå til hovedindhold
Ældre
Sundhed
Sundhedsstruktur

Kommunale topfolk ser ingen fidus i at centralisere ældrepleje

Høringsperioden er slut, og regeringen skal nu veksle strukturkommissionens anbefalinger og de indkomne høringssvar til en sundhedsreform. Ældre Sagen og DI opfordrer til at flytte ældreområdet til en regional myndighed. Men ældreområdet har det bedst i det nære, lyder det fra en række kommunalpolitikere, der frygter en sygeliggørelse af ældre.

Foto: Colourbox

06. 08. 2024 - kl. 20:28
Tekst af Martin Pedersen, marp@kl.dk & Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Den kommende sundhedsreform er ikke blevet glemt hen over sommeren, og særligt ældreområdet og organiseringen af dette har fyldt i debatten. Senest har Ældre Sagen og Dansk Industri meldt ud, at de mener, ældreplejen bør flyttes fra kommunerne og opfordret regeringen til at være ”reformmodig”.

”Hvis vi virkelig ønsker at forbedre forholdene for vores ældre, er vi nødt til at tænke ældrepleje og sundhed sammen,” lyder det blandt andet fra de to organisationer i et fælles debatindlæg.

Sundhedsstrukturkommissionen fremlagde før sommeren dens anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen samt tre bud på en ny organisering af sundhedsvæsnet. To af de tre bud fjerner helt ældreområdet fra kommunerne, og står det til Ældre Sagen og Dansk Industri bør en kommende sundhedsreform tage udgangspunkt i kommissionens model 1, der samler sundheds- og ældreområdet i 8-10 sundheds- og omsorgsregioner.

”For kun ved at tænke ældrepleje og sundhedsvæsen sammen kan vi skabe et sundhedsvæsen, der er tilpasset ældres behov og sikrer dem en værdig alderdom,” skriver parterne i debatindlægget.

Men det er altså den helt forkerte vej at gå, lyder det fra flere borgmestre og kommunalpolitikere.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her