Manglende ensretning gør arbejdet med foranstaltningsdømte svært

Når personer med udviklingshandicap begår kriminalitet, ender de ofte ikke i fængslet, men får i stedet en foranstaltningsdom, der ved hjælp af enten anbringelse eller tilsyn skal forhindre, at borgeren begår ny kriminalitet.

I Mariagerfjord Kommune ender de ude hos folk som Lis Mathiesen, der er socialrådgiver og tilsynsførende.

Men hun og hendes kollegaer mangler redskaber til at lykkes med arbejdet. For hvor der i Kriminalforsorgen findes forskellige værktøjer, der hjælper medarbejderne med at føre tilsyn med de indsatte, er det på Lis Mathiesens område stort set op til medarbejderne selv at finde ud af, hvordan de bedst får de domfældte tilbage på rette spor.

– Når man i Kriminalforsorgen skal føre tilsyn, har man nogle redskaber til det. Dem bruger de i deres samtaler med borgerne og til at lave vurderinger i forhold til tilbagefald. Vi har ikke de samme muligheder, så vi står lidt på bar bund og må asfaltere, mens vi kører, og i hver enkelt situation finde ud af, hvad der virker. Vi har ingen redskaber, vi bare lige kan trække frem og sige, ”det er det her, vi skal gå efter”, siger hun.