40 millioner skal hjælpe de 20 kommuner, hvor flest har svært ved dansk og matematik

I marts besluttede Folketingets folkeskoleforligskreds med en ny folkeskoleaftale, at der skal afsættes 500 millioner kroner om året til at styrke indsatsen i dansk og matematik for de 10 procent af eleverne, der er fagligt mest udfordrede.

Men ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) rammer pengene ikke der, hvor de vil gøre størst gavn.

For pengene går til de 10 procent mest udfordrede på hver enkelt skole i stedet for til de 10 mest udfordrede på landsplan.

Og med de store forskelle kommunerne imellem, hvor eksempelvis 34 procent af eleverne i Lolland Kommune i 2023 dumpede både dansk og matematik, mens det i Gentofte Kommune kun drejer sig om 2,3 procent, når pengene ikke ud til alle de elever, der har det største behov for hjælp. For skolerne i Gentofte får lige så mange penge som dem på Lolland.

AE konkluderede, at folkeskoleaftalen – på grund af dens målretning på folkeskoleniveau – misser en tredjedel af de elever, der har de største behov for støtte.

Jørgen Popp Petersen (S), borgmester i Tønder Kommune, hvor 17,9 procent af eleverne sidste år dumpede i både dansk og matematik, kaldte fordelingsmetoden for ulogisk:

– Jeg ved ikke, om de, der har besluttet det, har en god forklaring, men umiddelbart virker det ikke logisk. Data taler sig eget klare sprog. Man kan se, hvordan karaktererne ligger, så det virker ikke smart, har han tidligere sagt til Danske Kommuner.