KL frygter for beredskabets fremtid: ”Vi har brug for at være mere beredte og ikke bare vente på, ulykken sker”

Når Folketinget inden længe skal forhandle om et nyt beredskabsforlig, bør de investere i de kommunale beredskaber. Det mener KL, som i et nyt udspil peger på fem områder, hvor det kommunale beredskab har brug for at blive styrket.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) har foreløbigt afvist at ville investere i de kommunale beredskaber i forbindelse med det kommende beredskabsforlig. Ministeren vil i stedet opruste og investere i Beredskabsstyrelsen. Men det bekymrer både KL og Danske Beredskaber.

– Det er ikke en farbar vej alene at investere penge i Beredskabsstyrelsen. Man kan jo bare skele til, hvem der rent faktisk er i marken. Det er de kommunale beredskaber, der i 98 procent af tilfældene er dem, der rykker ud og har hovedopgaven. Så der er behov for folk og materiel i marken. Ikke kun at ansætte flere mennesker i Beredskabsstyrelsen, siger Johannes Lundsfryd (S), formand for KL’s klima- og miljøudvalg, mens Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber, supplerer:

– Det hjælper ikke en skid. Dem, der måtte have rådgivet ministeren for samfundssikkerhed og beredskaber til det, har ikke forstået, hvordan virkeligheden hænger sammen. Dem, der har ansvaret og opgaven med at rykke ud til en hændelse, er den brandstation, der er nærmest. Så det er jo helt på månen, hvis man ikke vil investere i de kommunale beredskaber. Det er dem, der skal løfte opgaven, siger Jarl Vagn Hansen.

Udfordringer stiller nye krav

Johannes Lundsfryd peger på tre store udfordringer, der stiller nye krav til beredskabet. Først og fremmest klimaforandringerne, som betyder, at ekstremt vejr rammer os oftere og voldsommere og resulterer i oversvømmelser og stigende vandstand eller perioder med tørke.

– Vi har set i Spanien, at mennesker mister livet i ekstreme oversvømmelser. Og vi har set herhjemme, hvordan store værdier går tabt i ekstreme vejrhændelser. Og vi ser desværre ind i, at det bliver vildere og voldsommere de kommende år, siger Johannes Lundsfryd.

Derudover stiller nye måder at bygge på med bæredygtige materialer og flere etager nye krav til beredskabet, ligesom den grønne omstilling med mere el, flere batterier og brintproduktion udfordrer beredskaberne i endnu højere grad i fremtiden.

Endelig er der kommet en ny modstander på banen i form af cyberangreb. Kommunerne oplever dagligt massevis af angrebsforsøg, og det stiller store krav til cybersikkerheden.

– Det er svært at spå om, hvordan fremtiden bliver inden for cyberkriminalitet og cyberangreb. Men der er næppe nogen, der tror, vi kommer til at opleve mindre af det. Og det kommer også til at få helt konkrete konsekvenser for vores beredskaber, siger Johannes Lundsfryd og pointerer, at der er brug for at få Folketinget på banen.

– Vi er ramt af tre store strukturelle ændringer, og vi har brug for Folketinget til at kunne håndtere det.

Et udsultet beredskab

I udspillet peger KL på, at der er brug for at styrke det kommunale beredskab på fem fronter. KL mener, der skal investeres i nyt og opdateret materiel som højkapacitetspumper og specialudstyr, der kan slukke brande i eksempelvis store energianlæg. Derudover er der brug for flere øvelser og at styrke både uddannelse, efteruddannelse og rekruttering. I udspillet lyder det også, at kommunerne bør være en del af det danske cyberforsvar, og endelig mener KL, at Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab hurtigst muligt skal lave analyser af, hvad det danske beredskab fremover skal kunne håndtere og hvilke krav, det stiller.

Og Johannes Lundsfryd mener ikke, det er et sekund for tidligt at investere i beredskaberne.

– Vi har udsultet beredskabet gennem mange år, efter staten lavede en øvelse, der skulle konsolidere organisationerne i vores beredskab og spare penge. Det er sådan set lykkedes, og vi har i dag nogle stærke beredskaber. Men vi kan også bare konstatere, at vi i dag bruger forsvindende få af vores ressourcer på beredskabet, siger Johannes Lundsfryd og pointerer, at det ikke harmonerer med den sikkerhedspolitiske situation.

– I en tid, hvor verden omkring os opruster, vi oplever hybridangreb og datakabler, der bliver udsat for sabotage, har vi brug for at være mere beredte og ikke bare vente på, ulykken sker. Det gælder om at komme ud af starthullerne nu og for alvor sætte sig sammen og se på, hvad der behov for og ikke bare hytte det, man selv har det umiddelbare ansvar for.

Johannes Lundsfryd frygter for konsekvenserne, hvis de kommunale beredskaber bliver overset i det kommende beredskabsforlig. For det er mennesker, der kommer i klemme.

– Det her handler først og fremmest om at hjælpe mennesker, der er i nød af en eller anden årsag. Og der har vi brug for et stærkt kommunalt beredskab, der er tæt på, kan rykke hurtigt ud og kan gøre det professionelt. Og man skal ikke kigge særlig dybt i krystalkuglen for at få øje på de strategiske udfordringer, der venter, siger han.

Kan være spildt

Danske Beredskabers formand Jarl Vagn Hansen understreger, at det ikke kun er Danmark, der er ramt af de samme udfordringer. Det fik han bekræftet, da han i forsommeren var til World Fire Congress i Washington og kunne konstatere, at repræsentanterne fra 60 lande fortalte om de samme strukturelle udfordringer.

Og udfordringerne skaber nye vilkår for beredskaberne, pointerer han.

– Der er en del omkring os, der har udviklet sig. Men der er ingenting, der er ændret i vores værktøjskasse. Og vi har altså brug for at få fyldt noget mere i vores værktøjskasse, siger han.

Derfor bakker han også op om KL’s pointer. Der er brug for mere materiel og uddannelse og flere øvelser. Og Jarl Vagn Hansen mener ligesom KL, at der er brug for en analyse af fremtidens udfordringer. Ligesom han peger på, at de kommunale beredskaber selv analyserer og gennemarbejder, inden de beslutter, hvad de skal bruge penge på.

– Så hører man på rygtebørsen, at der skal købes watertubes til Beredskabsstyrelsen, så de kan dække tre kilometer mere. Men hvorfor er det ikke 100 kilometer, vi køber? Eller 50? Der er jo ingen, der har analyseret det. Og da det blæste i uge 42 sidste år, var blæsten så voldsom, at det flød med bord-bænke-sæt, som rev hul i flere watertubes. Det er jo håbløst at investere i mere af det, hvis det ikke er det, der virker, siger Jarl Vagn Hansen og tilføjer:

– I værste fald vil det jo ende med, at pengene er totalt spildt. Men så har man da vist noget handling.