”Jeg frygter, at det ender med et politisk-ideologisk kludetæppe af et forlig”

I KL er utålmodigheden ved udsigten til en kommende beskæftigelsesreform ved at kunne mærkes.

I to år har landets jobcentre haft en dødsdom hængende over hovedet. Da Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne gik i regering sammen, var de tre partier nemlig enige om, at jobcentrene skal lukkes, og at der skal spares tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen.

Det blev varslet i regeringsgrundlaget, og siden er en ekspertgruppe kommet med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesreform. Inden længe ventes Folketingets partier også at tage hul på forhandlingerne om denne reform, og det glæder formanden for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, Peter Rahbæk Juel (S).

– Vi bakker 100 procent op om, at man tænker beskæftigelsesindsatsen forfra, siger Peter Rahbæk Juel, men lufter hurtigt en altoverskyggende bekymring.

– Lige så positivt stemte vi er over for en reform, lige så skeptiske er vi over for den besparelse på tre milliarder, der er lagt op til. Det svarer altså til en tredjedel af den økonomi, der er på beskæftigelsesområdet i dag. Og det er altså dem, der i forvejen er længst fra arbejdsmarkedet, som det vil gå ud over.

Ifølge KL-udvalgsformanden risikerer besparelsen også at komme dyrt tilbage. Tidligere er det blevet påpeget, at en stigning på blot én procent i den strukturelle ledighed vil koste otte milliarder kroner. Derudover kan stigende ledighed også give kommunerne ekstraregninger i form af flere overførselsindkomster, påpeger Peter Rahbæk Juel.

– Der ligger et kæmpe ansvar i hænderne på dem, der måtte holde fast i at køre denne her besparelse igennem, siger han.

Europamestre i kompliceret lovgivning

Mens Peter Rahbæk Juel understreger, at KL ikke er fortalere for en beskæftigelsesindsats, der er dyrere end højst nødvendigt, har han aldrig forstået størrelsen på den besparelse, der er lagt op til. Han kan i hvert fald ikke se en logisk sammenhæng.

– Udover at man kan se, at regeringen vil bruge pengene på andre valgløfter, konstaterer han.

I valgkampen op til folketingsvalget i 2022 tog kritikken af jobcentrene for alvor fart og blev et varmt valgemne, da landspartierne næsten overbød hinanden i kampen om at ville hurtigst af med jobcentrene.

Men kritikken var helt forfejlet, mener Peter Rahbæk Juel.

– De talte simpelthen imod bedre vidende og fakta, siger han og fortsætter:

– Når vi ser ind i tilfredshedsmålinger, kan vi se, at ni ud af 10 virksomheder er meget tilfredse med den hjælp, de får hos jobcentrene. Også hos borgerne er tilfredsheden høj. Og det vel at mærke selvom, at det også nogle er jobcentrenes opgave at minde borgerne om, hvad deres pligt er i samfundet, eller lukke pengekassen i.

I årevis har Danmark lagt sig i førertrøjen foran andre europæiske lande og vist sig bedst til at få ledige i arbejde. Men Danmark har også en anden kedelig europarekord, påpeger Peter Rahbæk Juel.

– Vi er også europamestre i at lave kompliceret beskæftigelseslovgivning. Alt lige fra hvor mange møder og samtaler der skal holdes, til hvornår de skal finde sted, er bestemt på Slotsholmen. I KL har vi længe skreget op om, at vi skal have mindre bureaukrati og mere frihed, så vores medarbejdere ikke skal sidde med næsen nede i 30.000 siders lovgivning, men i stedet kan kigge den, der sidder over for dem, i øjnene.

Oversete helte

Trods jobcentrenes usikre skæbne, er ledigheden på et historisk lavt niveau. Og Peter Rahbæk Juel er fuld af beundring over de medarbejdere, der knokler videre trods en ”urimelig retorik” og en kompliceret og detaljeret lovgivning.

– De er i sandhed nogle af velfærdssamfundets oversete helte. Deres indsats er til stor gavn for vores økonomiske muligheder for at levere velfærd i Danmark.

Netop lovgivningen håber KL, at Folketinget for alvor vil tage livtag med i en kommende reform. Det har også været blandt ekspertgruppens anbefalinger.

– Vi synes faktisk, ekspertgruppen kommer med et ret godt bud. Det vigtigste her er at lave et mere enkelt beskæftigelsessystem, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer, at han glæder sig særligt over, at ekspertgruppen har lavet et grundigt analysearbejde.

– De har rent faktisk undersøgt, hvad der virker, og de har også fundet ud af, at det gør den kommunale beskæftigelsesindsats. Man kan godt diskutere nogle af ekspertgruppens anbefalinger, men man kan simpelthen ikke kommet uden om deres analyse, for den beror ganske enkelt på virkeligheden. Så rummet for vilde Christiansborg-meldinger er begrænset.

Når Peter Rahbæk Juel forestiller sig det værste scenarie for, hvordan en kommende reform kan ende med at se ud, frygter han, at der går for meget Christiansborg i den.

– Jeg frygter, at man kommer til at gøre det, man har gjort utroligt mange gange på Christiansborg, hvor det ender med et politisk-ideologisk kludetæppe af et forlig, siger han.

Særligt står a-kassernes rolle og spørgsmålet om, hvorvidt private aktører skal have flere opgaver, som to store spørgsmål med hver sine politiske fortalere. Men Folketingets partier bør slippe deres ideologiske ønsker, mener KL-udvalgsformanden, der kalder reformarbejdet for vigtigt til, at det må ende i politisk fnidder eller med at handle om andre hensyn end at skabe den bedste beskæftigelsesindsats.

– Jeg synes virkelig, man bør lytte til KL. Her har vi én ideologisk kæphest på tværs af alle partier, og det er at få et forenklet system, for vi brænder for at få det til at fungere på en ny og bedre måde, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:

– Politiske studehandler har skabt det morads af et system, vi står med i dag, og jeg håber, Christiansborg med reformen vil lægge sig i selen for, at det her ender godt, selvom det måtte kræve, at man slipper nogle kæpheste.