Gå til hovedindhold
Overenskomst
Arbejdsmarked

Million-håndtryk vækker opsigt: ”Jeg synes faktisk, det er på grænsen til amoralsk”

Landets kommuner har brugt millioner og atter millioner på godtgørelser til chefer og direktører, som er fratrådt. Godtgørelserne er for gunstige, mener KL, der vil have ændret vilkårene. Djøf mener dog i højere grad, det handler om antallet af afskedigelser.

Michael Ziegler (K). Foto: Jakob Carlsen

18. 12. 2024 - kl. 14:00
Tekst af Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Indhold

    På tre år har landets kommuner brugt omkring en kvart milliard kroner på fratrædelsesgodtgørelser til chefer og direktører. Det viser en aktindsigt, som TV 2 har fået hos landets kommuner.

    Helt konkret er det ifølge TV 2 mindst 257 millioner kroner, kommunerne siden januar 2022 har brugt på godtgørelser til fratrådte chefer og direktører.

    Det forarger KL’s chefforhandler Michael Ziegler (K), der finder det svært at forklare og forsvare de gunstige ordninger for chefer.

    – Jeg har virkelig svært ved at forstå, at Djøf kan synes, det er ok, at man går ud ad døren med to års løn, hvis man har været ansat som kommunaldirektør i to måneder. Det kan jeg simpelthen ikke begribe. Jeg synes faktisk, det er på grænsen til amoralsk, siger Michael Ziegler.

    Formanden for offentlige chefer i Djøf og kommunaldirektør i Middelfart Kommune, Steen Vinderslev, medgiver, at en kvart milliard kroner er mange penge. Men beløbet hænger i høj grad sammen med antallet af afskedigelser, påpeger han.

    – Det skal ses i lyset af, at der er blevet afskediget rigtig mange chefer og direktører, konstaterer han og fortsætter:

    – Ifølge vores opgørelser er der blevet afskediget dobbelt så mange, som der gjorde for bare få år tilbage. Så det er altså væsentligt flere, og der er sket et helt paradigmeskifte i forhold til, hvor hyppigt man skiller sig af med chefer og direktører. Og det driver jo udgifterne opad.

    Undgå afskedigelser

    Det argument køber Michael Ziegler dog ikke. Mens han anerkender, at chefer og direktører er i en mere udsat position end andre medarbejdere, og derfor er berettiget til en form for godtgørelse, mener han, at ordningerne er for gunstige.

    – Jeg kommer ikke til at acceptere det synspunkt, at det her bare handler om, at der bliver afskediget for mange chefer og direktører. Sådan foregår det jo ikke derude. Men hvis man er ansat i en kommune, og det når dertil, hvor kommunalbestyrelsen ikke længere har tillid til en, så er der ikke andet at gøre, end at ens veje må skilles, siger KL’s chefforhandler og afviser, at kommunerne begår fejl, når de ansætter nye chefer og direktører.

    – En ansættelsessamtale er gensidig, hvor man i fællesskab finder ud af, om der er et match. Det er et fælles ansvar. Og hvis det viser sig, at der opstod et forkert match, så synes jeg altså ikke, man skal have en bonus på flere millioner kroner med sig.

    Ifølge Steen Vinderslev er fratrædelsesgodtgørelserne der af en god grund. Som topleder i en kommune sidder man på øretævernes holdeplads, påpeger han. Og derfor bør diskussionen også i langt højere grad handle om, hvordan man undgår at afskedige lige så mange chefer og direktører i fremtiden, mener han.

    – Vores opfattelse er, at arbejdsgiverne og vi som faglige organisationer bør sætte os sammen og prøve at finde ud af, hvad der skal til, for at de her afskedigelser kunne blive meget færre og komme tilbage på et mere normalt leje. Dermed ville udgifterne jo også falde af sig selv, siger Steen Vinderslev og tilføjer:

    – Vi har i hvert fald ikke mødt et eneste medlem endnu, som hellere ville have en fratrædelsesgodtgørelse end at beholde deres arbejde.

    Rejser allerede krav

    Ifølge Michael Ziegler går KL gerne i dialog med Djøf om de spørgsmål, organisationen rejser. Men for KL er det endnu vigtigere at få set fratrædelsesordningerne efter i sømmene.

    Det forsøgte KL senest ved overenskomstforhandlingerne i foråret, hvor KL stillede krav om en mere rimelig model for de gyldne håndtryk inspireret af den trappemodel, som gælder på regionerne og statens område.

    Det krav måtte KL dog droppe for at lande en aftale med de faglige organisationer om at forny overenskomsten. Nu varsler KL’s chefforhandler dog allerede et nyt krav forud for overenskomstforhandlingerne i 2026. For KL er ikke færdige med at diskutere fratrædelsesordningerne.

    – Det her kommer vi til at rejse ved de næste overenskomstforhandlinger. Vi kan ikke bare sidde og se på, at her fortsætter, når vi selv er indignerede over det. Så er vi nødt til at handle på det, siger Michael Ziegler og kommer med en opfordring til de faglige organisationer:

    – Sidst mødte vi en total afvisning. Men jeg håber, der sker en modning hos cheforganisationerne. Hånden på hjertet; det her er ikke til gavn for nogen af os. Det er i hvert fald ikke til gavn for kommunestyret. Derfor synes jeg, vi skulle se at finde en løsning.

    Mere fra forsiden