Gå til hovedindhold
Miljø
Jura
Forurening

Staten sender myndighedsansvar i Nordic Waste-sag tilbage til Randers

Der kan ikke kan stilles tilstrækkelig økonomisk sikkerhed i konkursboet efter Nordic Waste, og derfor kan Miljøstyrelsen ikke længere være myndighedsansvarlig. Nu overtager Randers Kommune igen myndighedsansvaret.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

01. 02. 2024 - kl. 16:59
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Myndighedsansvaret for arbejdet ved Nordic Waste bliver igen Randers Kommunes. Det oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.  

Det skyldes, at Kammeradvokaten har konstateret, at der ikke kan stilles den fornødne økonomiske sikkerhed for yderligere udgifter til afværgeforanstaltninger.

Dermed er Miljøstyrelsen, der ellers overtog myndighedsansvaret den 21. januar, da styrelsen udstedte to påbud til virksomheden, efter miljøskadeloven forpligtet til at sende myndighedsansvaret for resten af miljøskadesagen tilbage til Randers Kommune. Og dermed skal sagen fremover hjemles i miljøbeskyttelsesloven i stedet for miljøskadeloven, står der i pressemeddelelsen.

– Da der ikke kunne opnås sikkerhed i konkursboet efter Nordic Waste, så går myndighedsansvaret tilbage til Randers Kommune efter Miljøbeskyttelsesloven. Randers Kommune vil fortsætte indsatsen, og vi får samtidig et økonomisk bidrag til at fortsætte akutfasen. Jeg vil nu drøfte de kommende handlinger med byrådet, siger Randers Kommunes borgmester, Torben Hansen (S), i en pressemeddelelse fra Randers Kommune.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her