Gå til hovedindhold
Ældre
Hjemmehjælp

Ældreminister: Udspil skal løse tre store udfordringer på ældreområdet

Regeringen er så småt begyndt at lufte dele af den kommende ældrelov. Blandt andet skal tilsynene med plejehjemmene slankes, og hjemmeplejens arbejde skal i fremtiden ske ud fra en ny tilgang. KL glæder sig og bakker op om forslagene.

Mette Kierkgaard (M). Foto: Marie Hald

16. 01. 2024 - kl. 18:23
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Ældreloven har været længe undervejs.

Siden statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale den 1. januar 2022 for første gang talte om en ny vej for ældreområdet, er det ikke meget, der er sluppet ud.

I 2023 har loven flere gange været lige på trapperne, men den er stadig ikke landet. Nu begynder de første små dryp at tegne det store billede.

Tirsdag løftede statsministeren nemlig i Berlingske sløret for et par af de tiltag, der skal forme fremtidens ældrepleje.