Gå til hovedindhold
Økonomiaftale

Borgmestre ambivalente over forhøjet særtilskudspulje: ”Det er fuldstændig latterligt”

Med økonomiaftalen forhøjes særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner. Flere borgmestre er tilfredse med puljen, men ser det også som en anledning til at kritisere udligningssystemet.

Flere borgmestre ser særtilskudspulje som et tegn på, at udligningssystemet ikke fungerer, som det skal. Foto: Colourbox

31. 05. 2024 - kl. 16:12
Tekst af Martin Pedersen, marp@kl.dk

Indhold

    Med økonomiaftalen er der penge på vej til særligt vanskeligt stillede kommune.

    Særtilskudspuljen hæves fra 734 millioner, som den lød på i sidste aftale, til 800 millioner kroner i 2025. Derudover afsættes der også 200 millioner kroner til en lånepulje målrettet de vanskeligt stillede kommuners anlægsinvesteringer på blandt andet det borgernære og grønne område, lyder det i aftalen mellem regeringen og kommunerne.

    – Der er nogle, der er mere udfordrede, end andre, det er helt åbenlyst, og dem ønsker vi at give en ekstra håndsrækning, så vi også kan få bedre muligheder for at udvikle samfundet, sagde sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V) om den forhøjede pulje, da økonomiaftalen blev præsenteret.

    Lolland Kommune har i år fået et særtilskud på 210 millioner kroner, og var den af de i alt 20 kommuner, der fik tildelt tilskud, som fik langt mest.

    Derfor er borgmester Holger Schou Rasmussen (S) da umiddelbart også positiv over, at der nu kommer flere penge at søge om.

    – Jeg er enig i, at alle får et fælles løft. Men vi er 98 forskellige kommuner. Nogle kan udbygge deres velfærd, mens vi stadig står og skal spare – bare lidt mindre nu. Men det er selvfølgelig positivt, at der kommer flere penge. Jeg havde bare håbet, at det var flere, siger han.

    Han ser det samtidig som et tegn på, at der er noget helt galt med udligningssystemet.

    – Det er fuldstændigt latterligt at have en pulje, der runder en milliard, for det betyder, at der er noget helt galt med udligningssystemet. Det er et klart signal om, at udligningen ikke er holdbar i længden, og den er man nødt til at kigge på, siger Holger Schou Rasmussen og fortsætter:

    – Mit fokus vil være på, at der er for stor ulighed mellem kommunerne, og det er man nødt til at fokusere på. Men hvis aftalen ikke var landet, som den er gjort, havde vi stået i en endnu dårligere situation.

    I Morsø Kommune, der sidst modtog 40 millioner fra særtilskudspuljen, er borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) positiv over, at der er blevet lyttet til kommunernes indvendinger.

    Men det er også en stor usikkerhed at være afhængig af en pulje, hvis ikke man skal ud og spare et millionbeløb, som i Morsøs tilfælde vil have store konsekvenser.

    – Det, jeg er bekymret for, er udmøntningen. Det er fint med en stor pulje, men vi ved ikke, hvor meget vi får. Vi står hvert år og ryster og venter på at høre udmeldingen. For os er fem millioner mange penge at skulle finde i besparelser. Også fordi vi allerede har været rundt i krogene. Derfor havde jeg også håbet på en hensigtserklæring om at kigge på udligningssystemet, siger borgmesteren.

    Jacob Trøst (K), borgmester i Bornholms Regionskommune er på bølgelængde.

    Her modtog man sidst 95 millioner kroner i særtilskud, og ifølge borgmesteren er man da også stærkt afhængige af puljen, fordi regionskommunen rammes skævt på udligningen.

    – Det er ikke en langtidsholdbar løsning. Det giver udfordringer i budgetlægningen, fordi vi ikke kan være sikre på beløbet fra år til år. Der mangler en generel sikkerhed, siger Jacob Trøst.

    – Det er et tegn på, at udligningen rammer skævt. Tanken er, at det skal være lige nemt eller svært at drive kommune uanset, hvor man er i Danmark. Og hvis det havde virket efter hensigten, havde vi måske ikke behov for en pulje, konkluderer borgmesteren.

    Mere fra forsiden