Gå til hovedindhold
Økonomiaftale
Økonomi

Borgmestre glæder sig over milliarder til service, men ser stadig besparelser forude

”Den bedste økonomiaftale, jeg har set” og ”bedre end et rap af en kæp”. Landets borgmestre sætter her ord på økonomiaftalen, som de overordnet er glade for, men som ikke løser alle problemer. Det markante løft af velfærden, som finansminister Nicolai Wammen (S) fremhæver, kan de i hvert fald ikke genkende.

Pressefotos. Collage: Line Bisgaard

01. 06. 2024 - kl. 13:15
Tekst af Mads Dam Bendtsen, mdbe@kl.dk

Indhold

    Der er store roser fra de fleste borgmestre til den økonomiaftale, regeringen og KL fredag formiddag præsenterede.

    Med et løft af servicerammen på 3,4 milliarder kroner ser fremtiden for den lokale velfærd lysere ud, end den har gjort de seneste år.

    – Jeg tror, det er den bedste økonomiaftale, jeg har set, mens jeg har været borgmester. Det er et stort løft, og det betyder, at vi får bedre mulighed for at tilpasse økonomien til den velfærd, vi gerne vil levere. Vi kommer stadig til at skulle tænke i besparelser, men nu får vi i hvert fald et stærkere kort på hånden, siger borgmester i Albertslund Steen Christiansen (S).

    Han mener, at der fortsat er behov for en forventningsafstemning med borgerne.

    – Det er lykkedes at omsætte en del af råderummet til at holde hånden under velfærden i kommunerne. Men vi skal stadig tale med borgerne om, at alt ikke er klaret med aftalen. Men hvis det er et udtryk fra regeringen om, at man vil velfærden, så er vi kommet godt på vej, siger Steen Christiansen.

    Genkender ikke ”markant løft”

    Borgmester i Herning Dorte West (V) er meget tilfreds med, at regeringen har lyttet til kommunernes trængsler.

    – Jeg synes, det er en rigtig god aftale. Ikke mindst fordi, der er blevet lyttet til de opråb, vi har forsøgt at komme med til regeringen - blandt andet visualiseret ved den her elastik, der virkelig strammer ude i kommunerne. Elastikken er ikke væk, men den er knap så stram nu. Vi har fået hjælp til at holde skindet på næsen i forhold til at have mulighed for at fastholde det serviceniveau, vi har – og i nogle kommuner mulighed for at udvikle på nogle velfærdsløsninger, siger hun.

    Dorte West mener, at det klæder regeringen at skære 1.000 administrative årsværk væk i staten i 2025 og rette pengene mod kommunal velfærd. Retningen er rigtig, mener hun, og så er der nu masser at arbejde med i forhold til de anbefalinger fra Tranæs-udvalget, KL og regeringen har aftalt at arbejde videre med, for at bremse udgiftspresset på det specialiserede socialområde.

    Hun pointerer, at regeringen med løftet af servicerammen anerkender, at effekten af nogle af Tranæs-anbefalingerne først kommer på lang sigt.

    Men et markant løft af velfærden, som finansminister Nicolai Wammen (S) konkluderer på aftalen, ser Dorte West ikke for sig.

    – Jeg tror, at kommunerne vil have svært ved at genkende, at det er et markant løft af velfærd, men det er et sporskifte og en anerkendelse af de udfordringer, vi har.

    En lettet borgmester

    Heller ikke Benedikte Kiær kan genkende det markante løft af velfærden.

    – Det er ikke noget markant løft. Vi har haft udfordringer med at få tingene til at passe gennem de seneste år. Og vi har i den grad haft udfordringer med at få dækket de merudgifter, der er på de specialiserede områder. Så det bliver ikke et løft, når vi stadig står og har manglet penge til at dække de områder og derved har været inde og foretage besparelser på almenområdet, siger hun.

    Når det er sagt, påpeger hun, at det er den største aftale i mange år, og at regeringen tydeligt har lyttet til kommunerne, når de sammen har råbt op om, at bukserne ikke kan holde længere, og at elastikken er ved at springe.

    – Det er det største løft af servicerammen i mange år. Så det er jeg rigtig, rigtig lettet over. Vi stod og kiggede ind i nogle svære forhandlinger. Vi skal stadigvæk ind og foretage nogle besparelser, men vi er i en anden størrelsesorden.

    Et nybrud

    Emil Blücher (LA), borgmester i Solrød, påpeger, at man skal være opmærksom på, hvordan man taler om løftet af servicerammen.

    – Jeg tror, at mange borgere tænker det som om, at nu vi får tre milliarder serveret i kommunerne, men det er ikke nødvendigvis tilfældet, siger han, der endnu ikke ved, hvilken betydning aftalen får for Solrød:

    – Jeg synes, det er positiv at få løftet servicerammen, når vi har så stigende udgifter til det specialiserede socialområde, som vi har. Med det sagt er det svært at vide, hvad det får af betydning konkret, fordi det går ind i det her sindrige system af tilskud og udligning, siger Emil Blücher.

    Hans borgmesterkollega i Assens Søren Steen Andersen (V) håber, at aftalen er et tegn på nye og bedre tider.

    – Jeg er glad, hvis det her er et varsel om, at tendensen er ved at vende. Men hvis man ser over de seneste år, er det ikke et løft. Vi har haft bedre velfærd. Hvis man holder fast i, at vi kan vende tilbage til det, er jeg positiv, siger han.

    Og det er der behov for, mener han.

    – Det er et nybrud, at vi ikke reelt taber penge bagefter. Nu er vi på niveau og måske stigende. Men hvis vi havde været på niveau i flere år, havde vi ikke haft de udfordringer på vores almenområder, som der er i dag, siger han.

    Bedre end rap af en kæp

    Længere oppe ad den fynske vestkyst er Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd (S) glad for, at regeringen viser vilje til velfærd.

    – Det ser fornuftigt ud, at vi er i en situation, hvor det, vi kommer med som kommuner, bliver taget alvorligt, og hvor der er en vilje til at ville noget på velfærdsområdet. Træerne vokser ikke ind i himlen, men alene det, at der er noget handlekraft og noget konkret handling bag det at ville noget på velfærdsområdet, er rigtig fint, siger han.

    Retningen gør ham optimistisk for fremtiden. For han mærker, at regeringen nu reelt anerkender, at der er en udfordring på det specialiserede voksenområde. Men han hæfter sig også ved, at det først sker nu – efter at kommunerne i fem-seks år har gjort opmærksom på det. Og at mange af tiltagene fra Tranæs-anbefalingerne først slår igennem om nogle år.

    Nu ser han, at det er det specialiserede børne- og ungeområde, der er ved at stikke af.

    – Vores første budgetopfølgning viste en overskridelse på anbringelsesområdet på 16 millioner kroner. Hvis det tager seks-otte år, fra at vi bringer det ind til bordet, til at der er en erkendelse, så haster det med at komme i gang med det område. Så kan vi bare lade Tranæs-udvalget arbejde videre, siger han.

    Mindre optimistisk over aftalen er Lars Storgaard (K), borgmester i Favrskov. 

    – Jeg har ikke hænderne oppe over hovedet af begejstring. Det er en bedre aftale end den, vi har set de sidste mange år – ingen tvivl om det. Men det kompenserer os slet ikke for de udgifter, vi har og har haft. På den lange bane er vi jo meget mere udfordrede end de penge, vi får her, siger han.

    Han regner sig frem til, at der med aftalen er cirka 1,7 milliarder kroner, kommunerne kan disponere over, når man trækker penge til demografi og de 546 millioner, der allerede er afsat til ældreplejen i ældreloven, fra beløbet på 3,4 milliarder kroner.

    – Så det er jo ikke mælk og honning, men det er da altid bedre end et rap af en kæp, siger Lars Storgaard.

    Mere fra forsiden