Hver femte nyuddannede lærer forlader folkeskolen inden tre år – men kurven går nu den rigtige vej
AE-analyse dykker ned i fastholdelsen af lærere i folkeskolen. Knap hver femte nyuddannede arbejder kun i folkeskolen i tre år efter endt uddannelse. Urovækkende, lyder det fra Danmarks Lærerforening. Mange initiativer er allerede i gang, lyder det fra KL. Og de seneste tal viser fremgang i fastholdelsen.
Knap hver femte nyuddannede lærer, der arbejdede i folkeskolen efter endt uddannelse, forlader den igen inden for tre år, og efter fem år er hver fjerde lærer smuttet. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der tager udgangspunkt i dimittenderne fra 2018, da det er den seneste årgang, hvor der findes data for de læreruddannedes ansættelsessted fem år efter endt uddannelse.
Sammenligner man med dimittenderne fra 2013, er der sket en stigning i antallet af nyuddannede lærere, der forlader folkeskolen inden for tre år på 3,8 procentpoint, og for 2013-årgangen skulle der gå fem år mod 2018-årgangens tre, før en fjerdedel havde forladt folkeskolen til fordel for et andet job.
Danmarks Lærerforening har til TV2 kaldt tallene for ”ikke overraskende, men stadig urovækkende”.
– Det gør mig oprigtigt ked af det, siger formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen til TV2.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her