Ældre og sundhed skal bindes tættere sammen

Debatindlæg af Mona Striib, formand for FOA, og Martin Damm, formand for KL

At gå ind over dørtærsklen i et hjem og hjælpe en ældre borger, som før har klaret sig selv, men som på grund af alderssvækkelse og sygdom ikke længere kan, kræver mange faglige og relationelle kompetencer. Vi skal huske at hylde de medarbejdere i den kommunale ældrepleje, der gør det hver eneste dag.

De kender yndlingskaffekoppen. Ved, for hvem det kniber at få drukket lige så meget vand som kaffe. De kan, mens de hjælper med at få støttestrømpen på, holde øje med, hvordan den generelle sundhedstilstand er. De kender medicinen – og kan registrere, når der er brug for at få kontaktet lægen igen. De hjælper ud på badeværelset og bruger den faglighed, som kropslig kontakt kræver, og som er vanskelig. Social- og sundhedspersonalet ved, hvad der er af tilbud lige udenfor havelågen – både i naturen og byen. I fodboldklubben og hos patientforeningerne. De ved, hvad der fylder for borgerne i hverdagen – hver dag – og har den faglighed, der skal til.

For godt en måned siden indgik regeringen, SF, Konservative, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne en aftale om rammerne for fremtidens ældrepleje. Og når Sundhedsstrukturkommissionen har afrapporteret, skal regeringen og Folketinget lægge sporene for fremtidens sundhedsvæsen. Dé spor skal også omfatte de sundhedsopgaver, der løses i hjemmene.

Vi har i FOA og KL hilst ældreaftalen velkommen. For vi tror, at selvbestemmelse til de ældre, tillid til ledere og medarbejdere og samspil med pårørende og civilsamfund er en del af løsningen, hvis vi skal fremtidssikre vores ældrepleje.

Men. Og der er et men. Det er helt afgørende, at når politikerne bruger udtrykket ”helhedspleje”, så omfatter det alle plejeopgaver omkring borgeren – også sygeplejen. Det vil sige ingen helhedspleje uden sygepleje.

Mange af de borgere, der bliver omfattet af ældreloven, modtager også indsatser efter sundhedsloven. Derfor venter vi også spændt på Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger til, hvordan vi styrker de nære tilbud og binder ældre- og sundhedsområdet bedre sammen.

Hvad end vi taler ældrelov eller Sundhedsstrukturkommission – så er vores fælles mål, at sundhedsopgaverne også styrkes i det nære.

Derfor har KL og FOA en fælles appel til de mange spor, der er ved at blive lagt:

Borgeren er omdrejningspunkt. Det handler ikke alene om ældre menneskers sygdom. Men om at vi skal hjælpe ældre mennesker til at kunne leve livet.

Sundhedssektorens Prioriteringsråd anbefaler det. Robusthedskommissionen anbefaler det. Ældrereformen lægger op til det. Og det er en bunden opgave for Sundhedsstrukturkommissionen. De nære sundhedstilbud i kommuner og almen praksis skal prioriteres og styrkes. Vi håber, at man denne gang virkelig tør prioritere den indsats, som medarbejdere og ledere uden for sygehusene hver dag gør for at binde enderne sammen for den enkelte med behov.

Borgerens sundhed afhænger i høj grad af indsatsen i borgerens hjem. I tæt kobling til alt andet i hverdagen. Det er medarbejderen, der banker på og hjælper med støttestrømpen eller tager over, når sygehuset giver slip. Det er en medarbejder, der kender borgeren, kender naboen, ved, hvilke tilbud der er i lokalområdet.

Derfor opfordrer vi til en fortsat kommunal organisering af ældreplejen og en styrkelse af det nære sundhedsvæsen i kommunerne tæt på borgernes hverdag. Og til at sygeplejen tænkes ind i helhedsplejen. De to områder hører sammen. Og vores dygtige social- og sundhedspersonale og sygeplejersker – skal have adgang til at trække på ’diagnosespecialisterne’ på sygehusene, når der er behov for det.

Så lad os styrke arbejdet med sundhed i det nære. Med udgangspunkt i borgeren og dennes hverdag. Det handler om, at vi skal sikre de rette kompetencer til de rette opgaver. At vi skal blive bedre til at bruge kompetencerne dér, hvor borgerne er. Og ikke mindst at vi skaber rammerne til det.