Da jorden begyndte at skride i Randers, løb kommunen ind i lovkaos
Nordic Waste-skandalen, som endte med at blive en af de største miljøkatastrofer i Danmark, sendte Randers Kommune på overarbejde og ind i en jungle af kompliceret lovgivning. På Folkemødet diskuterede kommunen, hvad der skal til for at være bedre stillet i tilfælde af en ny katastrofe.
Kommunaldirektør i Randers Jesper Kaas Schmidt og professor i miljøret Bent Ole Gram Mortensen diskuterede Nordic Waste-skandalen på Folkemødet. Foto: Line Oxholm
I december begyndte jorden at skride i Randers. De tre millioner tons jord, som Nordic Waste havde liggende til rensning i en gammel lergrav nær landsbyen Ølst, bevægede sig 7-10 meter i timen og kunne potentielt både skride i en nærliggende å og ramme landsbyen.
Få dage senere trak virksomheden sig. Så var kommunen efterladt med opgaven med at forhindre en miljøkatastrofe og en oprydning. Miljøskadeloven bestemmer nemlig, at det i udgangspunktet er forureneren, i det her tilfælde Nordic Waste, der har ansvaret for den forurening, de skaber. Men da virksomheden gik konkurs, blev det Randers Kommunes ansvar, idet de er miljømyndighed.
– Da vi så containere i havet, stillede ingen spørgsmål ved, at det var Mærsks ansvar, fordi de påtog sig ansvaret. Vi har en tillidsbaseret miljølovgivning, hvor vi stoler på, at virksomhederne påtager sig det ansvar, de skal. Men det fungerer så ikke, når de ikke gør det, sagde Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune, da Nordic Waste-sagen blev diskuteret på Folkemødet fredag.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her