Mentalt udfordrede unge er mindre i arbejde senere i livet: ”Jeg kan være bange for, at vi skubber en tsunami af problemer foran os”
En ny undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at unge, der har angivet, at de har dårligt mentalt helbred, 10 år efter i mindre grad er i beskæftigelse end jævnaldrende unge. Det er afgørende med et mere rummeligt arbejdsmarked, lyder det fra beskæftigelsesministeren, mens professor kalder det en ond cirkel.
22 procent af de unge angav i 2021, at de havde dårligt mentalt helbred. Det er mere end dobbelt så mange som i 2013. Foto: Colourbox
Dårligt mentalt helbred og mistrivsel er en udfordring, der de seneste år kun er blevet større.
De unge er ikke undtaget – og nu viser en ny undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet tilmed, at de mentale udfordringer påvirker antallet af unge i beskæftigelse 10 år efter, de har angivet, at de har dårligt mentalt helbred. Det viser ministeriets halvårlige rapport ”Status på arbejdsmarkedet”.
Tallene viser, at 10 år efter er 56 procent i beskæftigelse, mens det samme gælder for 73 procent af de resterende jævnaldrende.
Samtidig fremgår det også af tallene, at 22 procent af de unge i 2021 angav, at de har dårligt mentalt helbred. Det er mere end dobbelt så mange som i 2013. Derudover er der også dobbelt så mange med selvvurderet dårligt mentalt helbred, der er på offentlig forsørgelse 10 år senere sammenlignet med jævnaldrende unge.
Det er ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) en udfordring, der er højt prioriteret af regeringen, der blandt andet har nedsat Trivselskommissionen, som skal komme med anbefalinger til mulige løsninger.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her